Skip to main content
logo for klog kost
Fuldkornsprodukter har et højt indhold af opløselige kostfibre, der viser sig at påvirke tarmbakterier, som kan øge risikoen for diabetes og fedme.

Opløselige fibre beskytter mod fedme og diabetes

Opløselige kostfibre er vigtige for din tarmflora og mindsker risikoen for inflammation, der fører til diabetes og fedme.

{snippet start}

Det antyder en ny undersøgelse fra Georgia State University i USA, hvor forskere har undersøgt, hvordan hhv. mangel på og tilskud med opløselige kostfibre påvirker tarmfloraen.

Kostfibre findes kun i planter og kan blandt andet opdeles i opløselige og uopløselige fibre. De uopløselige fibre glider nærmest igennem mavetarmsystemet uden at blive optaget i kroppen, mens opløselige fibre trækker vand til sig og blander sig med den øvrige del af kosten - og blandt andet trækker kolesterol med ud af kroppen. Opløselige kostfibre har formentlig derfor vist sig at have en markant positiv indflydelse på hjertekar-systemet. De opløselige firbre forsinker desuden optagelsen af sukker og forbedrer derfor dit blodsukker.

Især fuldkorns rugbrød og ris, bønner og bælgfrugter, rosenkål og hørfrø er blandt de bedste kilder til opløselige fibre, men de fleste grøntsager indeholder en blanding af både opløselige og uopløselige fibre. 

Tarmfloraen er de milliarder af bakterier og andre mikroorganismer, der lever i tarmene, men også findes andre steder på kroppen, herunder huden og munden.

Tarmfloraen har en vigtig rolle i at sikre et sundt tarmsystem og -funktion, der hjælper kroppen med at fordøje mad, som producerer vitaminer og bekæmper fremmede mikroorganismer. Ændringer i tarmfloraen har været knyttet til udviklingen af ​​gastrointestinale sygdomme som inflammatorisk tarmsygdom (IBD) og metaboliske sygdomme som diabetes 2 og fedme.

Den ny undersøgelse har undersøgt hvor meget opløselige og uopløselige fibre, protein og fedt påvirker tarmfloraens opbygning hos mus - og hvordan det påvirker deres fedtophobning og vægtøgning.

Resultaterne viser at:

  • Mus på en kost uden opløselige fibre tog på i vægt og havde en højere fedtprocent. 
  • Tarmene hos mus, der ikke havde fået opløselige fibre, var også kortere og havde tyndere vægge.
  • Tarmændringerne var målelige allerede to dage efter, at de ikke fik opløselige fibre.
  • Supplering med det opløselige fiber inulin genoprettede tarmstrukturen hos mus, der fik en kost uden opløselige fibre. 
  • Mus, der fik cellulose, som er et uopløseligt fiber, oplevede til gengæld ingen forbedringer. 
  • Mus på en kost med højt fedtindhold, der skiftede fra uopløselige til opløselig fibre, undgik fedtophobning og tarm-sivning, der opstår ved højt fedtforbrug. 
  • De opløselige fibres forbedringer af tarmsystemet skyldtes ændringer i tarmfloraen og dens produktion af kortkædede fedtsyrer, der anvendes som brændstof i tarmceller og har anti-inflammatoriske egenskaber.
  • Mus på en kost uden opløselige fibre havde færre kortkædede fedtsyrer, og da de fik opløselige fibre i kost boostede det mængden. Tilskud med kortkædede fedtsyrer havde lignende effekter som tilskud med inulin, men ikke i samme omfang. 
  • Inulin-tilskud øgede størrelsen af ​​tarmene hos normale mus, men ikke hos mus uden tarmflora, hvilket tyder på, at tarmfloraen har betydning for de opløselige fibres påvirkning af tarmsystemet.

»Hvis vores observationer også gælder for mennesker tyder de på, at en kost med et højt indhold af opløselige fibre kan være et middel til at fedme-epidemien og andre stoskifteproblemer. Desuden kan tilskud med inulin og måske andre opløselige fibre til forarbejdede og kalorierige eller fedende fødevarer reducere deres skadelige virkninger," siger forskerne.