De to tamsygdomme, Crohns og colitis ulcerosa ser ud til at blive påvirket negativt af mavefedt.De to tamsygdomme, Crohns og colitis ulcerosa ser ud til at blive påvirket negativt af mavefedt.

Mavefedt forværrer tarmsygdomme

Det farlige inderste mavefedt ser ud til at øge risikoen for alvorlige tarmsygdomme.

 

Mavefedt er særligt farligt fordi det lægger sig omkring organerne, hvor det øger inflammation og dermed risiko for hjertesygdom og kræft.

Men ifølge en ny undersøgelse fra University of California kan fedtcellerne også være årsag til og forværre inflammatorisk tarmsygdom (IBD) og især Crohns sygdom.

Inflammatorisk tarmsygdom er en samlebetegnelse for de to kroniske sygdomme Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Crohns sygdom angriber oftest den nedre del af tyndtarmen, men kan også findes i tyktarmen samt i andre dele af mave-tarmkanalen. Colitis ulcerosa forekommer derimod udelukkende i tyktarmen, ofte kun i endetarmen eller den nedre del af tyktarmen.

Symptomerne er mavesmerter, diarré, vægttab, feber og træthed.

"Et velkendt fænomen ved IBD - især Crohns sygdom - er intra-abdominalt fedt, også kendt som 'krybende fedt", der lægger sig omkring tarmen. Men det har hidtil ikke været klart, om dette fedt er beskyttende eller skadeligt," siger undersøgelsens hovedforfatter dr. Charalabos Pothoulakis.

"Vores undersøgelse viser, at intra-abdominale fedtceller normalt er programmeret til at dæmpe inflammation, men i virkeligheden har fået tendens til at fremme inflammationen."

En væsentlig årsag til at det krybende fedts rolle i forbindelse med IBD ikke er blevet klarlagt skydes at det er meget svært at undersøge.

Krybende fedt findes generelt ikke hos raske patienter, hvilket gør det svært at sammenligne.

For at løse dette problem isolerede og dyrkede Dr. Pothoulakis og hans kolleger tidlige intraabdominale fedtceller fra raske personer og patienter med IBD -  herunder fra patienter med Crohns sygdom og colitis ulcerosa. 

Her bemærkede forskerne, at signalceller frembragt af intraabdominale fedtceller fra raske forsøgspersoner adskiller sig markant fra dem hos patienter med IBD. Dette antyder, at det intra-abdominale fedt har en aktiv rolle i processen.

Bemærkelsesværdigt viste det sig at fedtceller hos colitis ulcerosa- og Crohns-patienter reagerede forskelligt. Tidligere observationer har antydet at det krybende fedt alene påvirkede ​​Crohns sygdom, men denne undersøgelse viser, at mavefedtet også kan være involveret i udviklingen af ​​colitis ulcerosa.

"Denne undersøgelse kan føre til at man i fremtiden kan udvikle en behandling, der er målrettet de intraabdominale fedtceller," siger dr. Jerrold R. Turner, der er medforfatter på undersøgelsen og chefredaktør på tidsskriftet Cellular and Molecular Gastroenterology and Hepatology.

Tags: mavefedt, Crohns, colitis ulcerosa