Danske børn spiser alt for få frugter og grøntsager og det kan måske være årsagen til de stadig flere lungevejsproblemer.

Fiberrig kost reducerer risikoen for astma

 

Frugt og grøntsager er fyldt med kostfibre, der kan reducere alvoren af luftvejssygdomme som astma og lungebetændelse.

Det tyder det i hvert fald på efter forsøg udført på lungeafdelingen på universitetshospitalet i Lausanne i Schweiz, hvor forskerne enten fodrede mus med en fiberrig eller fiberfattig kost.

Deres resultater er offentliggjort i tidsskriftet Nature Medicine og belyser, hvordan kosten kan påvirke immuncellers udvikling og sygdom uden for tarmen.

I de seneste årtier, er forekomsten af allergisk astma steget i den vestlige verden, mens indtaget af kostfibre er faldet i disse lande. Selvom kostfibre kan reducere risikoen for mavetarmsygdomme, er det fortsat uklart, om det påvirker betændelse uden for tarmen.

Men ifølge de schweiziske forsøg udviklede musene på en fiberrig kost mindre alvorlig allergisk luftvejssygdom efter at være udsat for allergener end mus på en lav-fiber kost.

Forskerne mener, at kostfibre ændrer sammensætningen af bakterier i tarmen. Når disse bakterier behandler fiberen frigives der kortkædede fedtsyrer, som kommer ind i blodcirkulationen og påvirker udviklingen af immunceller andre steder i kroppen - bl.a i lungerne.

"Vi har nu for første gang vist, at tarmbakteriernes indflydelse rækker meget længere, nemlig helt op til lungerne," siger forsøgslederen Benjamin Marsland.

Hans hold satte enten mus på en standard kost med fire procent kostfibre eller gav dem fiberfattige fødevarer med blot 0,3 procent fibre. Dette lave fiberindhold er stort set sammenlignelig med en vestlig kost, som gennemsnitligt ikke indeholder mere end 0,6 procent fibre.

Påvirker immunceller

Da forskerne udsatte musene for et ekstrakt af husstøvmider udviklede musene med lavt fiberindhold en stærkere allergisk reaktion med meget mere slim i lungerne end musene på en standard kost.

Desuden viste en sammenligning mellem mus på en standard diæt og mus, som fik mad beriget med ekstra gæring ligeledes, at kostfibrene beskyttede dem yderligere.

Denne beskyttelse skyldes ifølge Marsland at fibrene gæres af bakterier og omdannes til kortkædede fedtsyrer. Disse syrer kommer derefter ind i blodbanen og påvirker udviklingen af immunceller i knoglemarven. Immuncellerne tiltrækkes af eksempelvis husstøvmider og vandrer ned i lungerne, hvor de i sidste ende medfører en svagere allergisk reaktion.

Marsland mener, at resultaterne er vigtige fordi reaktionen hos musene, der fik en fiberfattig kost, kan sammenlignes med mennesker, der både har et sammenligneligt forbrug af kostfibre og innubsystem.

Mange spørgsmål er dog stadig ubesvarede.

"Vi planlægger at gennemføre kliniske undersøgelser for at finde ud af, hvordan en kost beriget med gæringsdygtige fibre påvirker allergier og betændelser," siger han, men understreger dog at resultaterne allerede bør give anledning til at spise mere frugt og grønt.