Letkogte soyabønnefrø kan frigive kræft-bekæmpende protein

Letkogte frø fra soyabønner kan frigive kræftbekæmpende protein.Letkogte soyabønnefrø kan blive en ny grøn kilde til produktion af et kræftbekæmpende stof, der i dag produceres i en kompliceret og langvarig industriel proces.

Soyabønner indeholder en gruppe af proteiner, der kaldes BBI (Bowman-Birk protease inhibitor), som menes at kunne tage en del af æren for den lave kræftdødelighed i Japan.

BBI har i flere kliniske forsøg vist lovende takter for at forebygge flere typer kræft - blandt andet i mundhulen, spiserøret og leveren.

Men indtil nu har det krævet en omstændelig proces at udvinde stoffet fra soyabønner, så det kunne bruges i større forsøg.

Men nu har forskere fundet ud af, at man ved at varme soyabønnefrø i vand ved 50 grader kan udløse store mængder BBI, som let kan udtrækkes af vandet.

Og proteinet viste sig aktivt, da man testede effekten af det i en laboratorieskål med brystkræftceller, der derefter viste sig at stoppe med at dele sig.

- Forekomsten af BBI i soyabønnefrø giver en nem og alternativ måde at isolere proteinet på, siger Hari B. Krishnan fra Missouri universitetets plantevidenskabelige fakultet.