Skip to main content
logo for klog kost

Store håb til gurkemejes effekt mod kræft

Curcumin har allerede i dyreforsøg vist sig effekt i forbindelse med kemoterapi.Forskerne har nu fået interesse i et indholdsstof i karry og gurkemeje. De håber, at karry kan blive en virksom del af kampen mod tarmkræft. Et indholdsstof støtter måske behandlingen med kemoterapi.

Det drejer sig om stoffet curcumin, der findes i gurkemeje (og dermed også i meget karry) og som forbindes med flere positive helbredseffekter.

Gurkemeje forbindes i forvejen med forebyggelse af hjerteanfald og undersøgelser har vist, at det kan bekæmpe cancerceller, der vokser i et laboratorium, ligesom forskerne håber og tror, det virker mod slagtilfælde og demens.

Nu skal forskere ved et forsøg på hospitaler i Leicester undersøge, hvordan det virker, hvis de giver curcumin sammen med kemoterapi. Hvis tarmkræften har spredt sig, får patienter normalt en kombination af tre forskellige typer kemoterapi, men kun halvdelen responderer på behandlingen.

40 patienter ved to hospitaler i Leicester vil deltage i undersøgelsen, som skal sammenligne effekten ved at give curcumin piller 7 dage før patienterne får deres kemoterapi.

Professor William Steward, som leder undersøgelsen, siger, at forsøg med dyr, hvor man kombinerede curcumin med kemoterapi, var ’100 gange bedre’ end at bruge midlerne hver for sig og at de foreløbige resultater giver en rigtig god grund til at gå videre med undersøgelsen.

- Når først tarmkræft har spredt sig er det meget svært at behandle, delvist fordi sideeffekterne ved kemoterapi kan begrænse, hvor længe patienterne kan få behandlingen, siger han.

- Curcumin styrker måske cancercellernes følsomhed overfor kemoterapi. Og det spændende perspektiv er, at man måske kan nøjes med lavere doser af kemoterapi, så patienterne slipper med færre bivirkninger og kan tåle behandlingen længere, siger William Steward.

Han understreger dog, at forsøget er på et meget tidligt stadie. Men at undersøge de muligheder, der er i planters effekt i cancerbehandling er det spændende område, hvor han og kollegerne håber at kunne udvikle virksom medicin i fremtiden.