Derfor skal 50-årige spise mindre kød

 

En protein-rig diæt i 50-års alderen kan medføre tidlig død, mens en kost fuld af proteiner senere i livet kan sikre en sund og lang alderdom.

Flere undersøgelse tyder på, at der ikke er nogle diæter, som dækker de samme behov livet igennem. Vore behov for såvel proteiner som fedt og kulhydrater ændrer sig med alderen.

En ny international undersøgelse viser at midaldrende, der spiser en proteinrig diæt har en markant større risiko for at udvikle kræft og dø tidligt.

Undersøgelsen har fulgt 6.318 voksne mellem 50 og 65 år over en periode på 18 år og konstaterede at de personer, der ved undersøgelsens start oplyste at de spiste meget protein, havde en 75 procent højere dødelighed og hele fire gange så høj risiko for kræftdød. Men det var kun tilfældet hvis proteinerne hovedsageligt kom fra kød.

Undersøgelsen viste omvendt, at personer over 65 år, der spiste en proteinrig kost, havde en nedsat kræftrisiko og dødelighed.

En høj-protein kost medførte desuden en fem gange så høj diabetes-risiko som en lav-protein diæt - uanset alder.

En diæt hvor mindst 20 procent af kalorier kommer fra protein er af forskerne defineret som høj-protein, mens en lav-protein diæt indeholder mindre end 10 procent protein.

"Forskningen viser, at en lav-protein diæt i midalderen forebygger kræft og den samlede dødelighed gennem en proces, der regulerer IGF-I og eventuelt insulinniveauet," siger medforfatter Eileen Crimmins, der er formand for Institut for Gerontologi ved University of Southern California (USC).

"Men det er også vigtigt, at undgå en lav-protein diæt efter 65-års alderen for at sikre en sund vægt og undgå en skrøbelig alderdom."

Forskerne konstaterede, at plante-baserede proteiner som bønner ikke synes at medføre samme dødelighed som animalske proteiner. Risikoen for kræft og død så heller ikke ud til at blive påvirket af kulhydrater eller fedt, hvilket tyder på, at animalsk protein er den største synder.

Afgørende væksthormon

Undersøgelsen har i modsætning til de fleste andre undersøgelser prøvet at se på protein-behovet igennem flere aldersfaser fordi proteiner styrer væksthormonet IGF-I, som på den ene side hjælper vore kroppe med at vokse, men også har vist sig at være følsom overfor kræftfaktorer. IGF-I niveauet falder efter 65-års alderen, hvilket bidrager til en større skrøbelighed.

Sammenhængen mellem stigende IGF-I niveauer og proteiner blev undersøgt ved at cirka en tredjedel af deltagerne - 2.253 mennesker - fik taget blodprøver, der målte deres IGF-I niveauer. Resultaterne viste, at for hver 10 ng / ml stigning i IGF-I, var der en 9 procent større sandsynlighed for at dø af kræft end hos personer på en lav-protein diæt.

"Spørgsmålet er ikke, om en bestemt kost giver dig mulighed for at have det godt i tre dage, men om den kan hjælpe dig med at leve til du bliver 100," siger Valter Longo, der er professor i Biogerontology på USC Davis School of Gerontologi og direktør for USC Longevity Institute.

"De fleste amerikanerne spiser omkring dobbelt så meget protein som de burde, og det lader til, at den bedste ændring vil være at sænke den daglige indtagelse af alle proteiner, men især animalsk protein," siger Longo, der dog understreger at proteiner stadig er vigtige for kroppen.

Longos resultater støtter anbefalinger om at midaldrende skal indtage omkring 0,8 gram protein per kilo kropsvægt hver dag. For eksempel bør en person på 60 kilo spise omkring 45-50 gram protein om dagen helst fra planter - f.eks. bælgplanter.