Jordnødder - selv i peanutbutter - kan ligesom andre nødder beskytte unge piger mod godartede brystsygdomme senere i livet.

Jordnøddesmør kan redde piger fra brystkræft

 

Sørger du for at din datter jævnligt spiser nødder eller peanutbutter fra hun er 9 til 15 år reduceres hendes risiko for senere at udvikle svulster i brysterne.

Det viser en ny amerikansk undersøgelse, der har set på sammenhængen mellem kostvaner i teenage-alderen og helbred som 30-årig.

Forskere fra Washington University School of Medicine i St. Louis har offentliggjort deres resultater i tidsskriftet Breast Cancer Research and Treatment, hvor de fortæller, at piger i alderen 9 til 15 år, der spiste jordnøddesmør og nødder to gange om ugen var 39 procent mindre tilbøjelige til at udvikle godartede brystsygdomme som 30-årige.

Godartet brystsygdom omfatter klumper eller ømme pletter, der viser sig at være fibrøst væv og/eller cyster.

Selvom godartet brystsygdom ikke er kræft, kan det øge risikoen for at udvikle brystkræft senere i livet.

"Resultaterne tyder på, at jordnøddesmør kan medvirke til at reducere risikoen for brystkræft hos kvinder," siger Dr. Colditz, associeret direktør for kræftforebyggelse og -kontrol ved Alvin J. Siteman Cancer Center på Barnes - Jewish Hospital og Washington University School of Medicine.

Lavere arvelig risiko

Undersøgelsen er baseret på sundhedsoplysninger af over 9.000 amerikanske skolepiger, der deltog i The Growing Up Today Study mellem 1996 og 2001. Studiet omfattede detaljerede oplysninger om madvaner, som pigerne gav ved udfyldelse af sørgeskemaer.

Studiet fulgte op på pigernes helbred mellem 2005 og 2010, da pigerne var blevet mellem 18 og 30 år, hvor de besvarede spørgsmål om de nogensinde havde fået en biopsi, der viste at de havde en godartet brystsygdom.

Resultaterne tyder også på at visse andre bælgfrugter - som soja og andre bønner og linser - og majs også kan være forbundet med reduceret risiko for benign bryst sygdom, men der var for få piger, der spiste dem til at resultaterne er markante.

"Piger med en arvelig risiko for bryst sygdom havde en signifikant lavere risiko, hvis de spiste disse fødevarer eller vegetabilsk fedt," konstaterer forskerne.

Det er ikke den første undersøgelse, der forbinder vegetabilske fedtstoffer med en lavere risiko for godartet bryst sygdomme. Men det er den første, der har konstateret sammenhængen ved at sammenligne data fra ungdomsårene med senere diagnosticerede sygdomme.

Dr. Colditz siger piger ville gøre klogt i at spise mere jordnøddesmør og flere nødder istedet for junkfood og sukkerholdige drikkevarer - især i betragtning af stigningen i fedme.