Fødevarer rige på polyfenoler reducerede en sikkert tegn på prostatakræft med næsten to tredjedele.

Forskere beviser at superfoods virker på prostatakræft

 

Granatæbler og grøn te er to ud af fire fødevarer, der i et banebrydende forsøg har vist sig at bekæmpe prostatakræft.

Det er forskere fra Cambridge University Hospitals, der - med deres egne ord - har bevist at en række fødevare komprimeret til kapselform kan bekæmpe sygdommen.

Over en seks-måneders periode på Bedford viste forsøg med 203 prostatakræft-ramte mænd, at PSA niveauerne hos dem, der tog en kapsel med polyfenoler fra granatæble, grøn te, gurkemeje og broccoli var 63% mindre end hos deltagere, der fik placebo.

Prostata specifikt antigen (PSA) er et protein produceret af prostata og en indikator for prostatakræft. Forskerne gav de mænd, der havde mindre stigninger i PSA-niveauerne, kapsler, som var specielt udviklet af onkolog på Bedford Hospital Professor Robert Thomas i samarbejde med National Cancer Research Institute.

Kapslerne, kaldet Pomi-T, bestod af essensen af de fire polyfenol-rige fødevarer.

Forskere har tidligere koncentreret sig om at udvinde stoffer som mineraler, lycopen og vitaminer fra fødevarer udvikle dem til kosttilskud - men de fleste undersøgelser viste imidlertid, at de gjorde mere skade end gavn pga. en forøget kræftrisiko.

Første solide forsøg

Selvom polyfenol-rige fødevarer som granatæble, grøn te, gurkemeje og broccoli har vist flere kræftbekæmpende effekter i laboratorieforsøg, og mindre, lidt uvidenskabelige undersøgelser, er det første gang, forskere har påvist en indflydelse på markører for kræftudvikling i et solidt videnskabeligt forsøg.

"Sund kost og livsstil er den vigtigste måde at bekæmpe udviklingen af kræft, men mænd kan nu også få kosttilskud, der har vist sig at virke," siger professor Thomas.

Undersøgelsen omfattede 203 mænd med prostatakræft, der enten havde været igennem en operation eller fik strålebehandling. De blev tilfældigt delt op i to grupper, hvor den ene fik Pomi-T og den anden placebo.

For at overholde de strengeste videnskabelige normer vidste hverken patienter, læger eller statistikere hvem, der havde fået Pomi-t eller placebo.

Udover den store klinisk effekt på PSA viste undersøgelsen også, at der næsten ikke var nogen bivirkninger, og signifikant færre mænd var nødt til at fortsætte med de potentielt giftige strålebehandlinger ved afslutningen af studiet.

Blærehalskirtlen (prostata) er på størrelse med en kastanje og placeret rundt om mandens urinrør lige nedenfor blæren. Kræft i prostataen er den mest almindelige kræftform hos mænd i Danmark, men rammer og afsløres oftest først sent i livet. Derfor siger man at de fleste mænd ikke dør af, men med  prostatakræft.