Fiskeprotein kan bremse metastaser

En fisker med en Stillehavs-torsk, der minder meget om den atlantiske torsk.
 

Leksikalt

Antigen

{text}

Metastaser

{text}

Et protein, der stammer fra torsk, kan hæmme prostatakræft og muligvis andre kræftformer i at sprede sig via metastaser.

Det viser en undersøgelse, der er offentliggjort i Proceedings of National Academy of Sciences (PNAS).

"Denne undersøgelse er blandt de første, der har udforsket mulighederne for at bruge torskens TFD-holdige glycopeptids evne til at hæmme prostatakræft," siger Dr. Hafiz Ahmed, der er assisterende professor i biokemi og molekylær biologi ved University of Maryland School of Medicine og forsker ved Institut for Marine og Miljøteknologi (IMET).

TFD (Thomsen-Friedenreich disaccharid) antigen i fiskeprotein er skjult i normale menneskelige celler, men ligger på overfladen af kræftceller og menes at spille en central rolle i, hvordan kræft spreder sig.  

Polare fisk som også torsken i vore farvande, har glycoproteiner der er rige på TFD antigen, der beskytter dem fra at fryse. Forskerholdet har udviklet en speciel form for TFD, kaldet TFD100, der er udtrukket fra Stillehavs-torsken.  

Ved hjælp af dyreforsøg fandt forskerne ud af, at TFD100 binder til galectin-3, et protein, der er overaktivt i prostatakræftceller og blokerer dets interaktion med det TFD antigen, der findes på overfladen af kræftcellerne.

Galectin-3 (gal3) gør det muligt for kræftceller at klæbe til væggene i blodkar og dræber også  aktiverede T-celler, der er en type hvide blodlegemer, som hjælper kræftcellerne med at sprede sig i hele kroppen og undvige immunsystemet. Forskerne bemærkede, at TFD100 forhindrer kræftceller i at klæbe til karvæggene, hæmmer T-celler og øger immunforsvaret.   Undersøgelsen blev offentliggjort online 11 marts i PNAS 'Early Edition.  

"Denne forskning er banebrydende i vores løbende bestræbelser på at opdage nye måder at forebygge kræft fra at metastasere til andre dele af kroppen," siger Dr. E. Albert Reece fra Medical Affairs på University of Maryland.

De fleste mennesker, der bukker under for kræft dør, fordi tumorceller invaderer omgivende væv og migrerer ind i de nærliggende blod-og lymfekar, en proces kendt som metastaser. For eksempel breder prostatakræft sig typisk til knogler, lunger og lever. Kræftceller, der metastaserer til andre dele af kroppen, udvikler nye blodforsyninger og i sidste ende overvinder de personens organsystemer.

Intertaktionen mellem gal3 og TFD er afgørende for at metastaser kan spredes i forbindelse med de fleste epitel-kræftformer.

"Hvis vi en dag kan tilbyde patienterne et naturligt kosttilskud, der stammer fra fiskeproteiner, som kunne blokere denne proces, ville det have en betydelig indvirkning på patienternes resultater og overlevelse."  

"At forstå, hvordan disse processer fungerer kan tillade os at udvikle fødevarer, der også fungerer som behandlinger mod kræft og midler til immunterapi," siger Dr. E. Albert Reece.