Kvinde spiser sushi.Kræft i tarmen rammer en ud af tyve, men opdages ofte så sent at halvdelen dør. Men bælgfrugter og blandt andet sushi-ris kan forebygge sygdommen.

Ærter og sushi-ris beskytter mod tarmkræft

Bælgfrugter, kolde kartofler, pastasalat og sushi-ris beskytter mod tarmkræft, der er en af de farligste kræftformer.

 

Det er stivelsen i planterne, der har den beskyttende effekt, men til forskel fra stivelse i andre planter, indeholder en række planter såkaldt resistent stivelse, der ikke bliver fordøjet på vej gennem tyndtarmen, men først nedbrydes i tyktarmen, når den udsættes for mikrofloraens enzymer.

Den resistente stivelse opfører sig som fiber og sikrer blandt andet en lav pH-værdi i tarmen og øger produktionen af kortkædede fedtsyrer, som bl.a. har en forebyggende effekt på tyktarmsbetændelse. Resistent stivelse har desuden en kolesterolsænkende effekt.

En undersøgelse fra University of Colorado Cancer Center offentliggjort i tidsskriftet Current Opinion in Gastroenterology viser, at resistent stivelse også hjælper kroppen med at modstå tarmkræft ved at dræbe forstadier til kræftceller og mindske betændelse, der ellers kan fremme kræft.  

Læs også: 10 sunde grunde til at spise æbler hver dag 

"Resistent stivelse findes i ærter, bønner og andre bælgfrugter, grønne bananer, og også i kogte og afkølede stivelsesholdige produkter som sushi-ris og pasta salat. Du er nødt til at spise det ved rumtemperatur eller lavere. Er det varmt forsvinder den resistente stivelse. Men hvis det indtages ved den rigtige temperatur, synes det at dræbe forstadier til kræftceller i tarmen," siger dr. Janine Higgins, der er forsker ved universitetets Cancer Center.  

Også positivt for brystkræft

Higgins fortæller at undersøgelser viser, at rotter fodret med resistent stivelse har et nedsat antal og størrelser af læsioner som følge af tarmkræft, og et øget antal celler, som aktiverer proteinet IL-10, der regulerer kroppens betændelsesreaktion.  

Læs også: Grøn te beskytter mod kræft i fordøjelsessystemet

"Resistent stivelse kan også have konsekvenser for forebyggelse af brystkræft," siger Higgins.

"Hvis du for eksempel tvinger overvægtige rotter til at tabe sig, så vil de ikke tage lige så meget på igen, hvis de spiser meget resistent stivelse som hvis de blev fodret med en almindelig stivelsesholdig kost. Denne effekt på fedme kan bidrage til at reducere risikoen for brystkræft samt have konsekvenser for behandlingen af tarmkræft."  

Læs også: Madændring kan reducere kræftrisiko med 70 procent

"Der er en masse ting, som tyder på at resistent stivelse er et kræft-beskyttende middel," siger Higgins.

"Meget af denne forskning stammer i øjeblikket fra forsøg med mus og rotter og små kliniske forsøg, men beviserne er opmuntrende."