Kaloriefattig diæt kan styrke kræftbehandling

Kalorier har tilsyneladende indflydelse på både udvikling af brystkræft og behandlingen af sygdommen.
 

Kan en begrænsning af kalorie-indtaget, mens man er i kræftbehandling øge chanccen for helbredelse?

Det mener amerikanske forskere, der i denne måned begynder et forsøg med kvinder, der har brystkræft i første stadie. Forskerne har i museforsøg konstateret at størrelsen på svulster reduceres med 30 procent, når musene er på en kaloriefattig diæt og vil nu undersøge om det samme gælder for mennesker.

Overvægt og et stort kalorie-indtag har i adskillige undersøgelser vist sig at øge risikoen for brystkræft.

Meget tyder på, at en reduktion af patienternes kalorieindtag kan hjælpe med at skrumpe tumorer og forbedre overlevelsen, fordi det øger effektiviteten af strålebehandling, forklarer forskere fra Jeffersons Kimmel Cancer Center i en nyligt offentliggjort undersøgelse i tidsskriftet Oncology.  

"I vores forskning har vi set en 30 procent reduktion i tumorstørrelsen hos mus, og de lever meget længere end mus, der ikke er på diæt," siger Dr. Nicole Simone, chefforsker og assisterende professor i Radiation Oncology på Thomas Jefferson University .

Kalorie-begrænsning har vist sig at ændre molekylære kredsløb, der gør kræftceller mere modtagelige for stråling og dermed forbedre overlevelsesraten for mus. 

Undertrykker tumorvækst

Dr. Simones laboratorium har undersøgt kalorie-begrænsning ved at implantere tumorer i mus for derefter at sætte dem på en kaloriefattig diæt for at sammenligne virkningen med en nyligt diagnosticeret patient.  

Foreløbige data viste, at kalorie-begrænsning undertrykte tumorvækst, når det skete samtidigt med stråling i to typer af brystkræft: triple negativ brystkræft, der har en tilbøjelighed til metastaser og lokalt aggressiv brystkræft.  

Kalorie-begrænsning ændrer molekylære kredsløb, herunder insulin og AMP-kinase kredsløb, hvilket gør kræftceller mere følsomme over for strålebehandling. Begge kredsløb har vist sig at spille en rolle for cellevækst og udvikling af brystkræft.

"Det næste skridt er at undersøge, om patienter i den tidlige fase af brystkræft  er i stand til at overholde kalorie-begrænsning, mens de er på stråling."  

Jefferson-forskerne vil i løbet af denne måned sætte 40 kvinder på en kalorierefattig kost, hvor de kun får 75 procent af det anbefalede daglige kalorie-indtag mens de er i behandling.