LakseretLaks et par gange om ugen og en daglig sildemad kan sikre dig en mindre kræftrisiko.

Fisk kan stoppe genetisk kræfthelvede

Med alderen stiger din kræftrisiko, men spiser du tilstrækkeligt selen og D-vitamin, kan du reducere risikoen.

 

Det viser en ny undersøgelse, der har undersøgt celle-udvikling i tarmene hos forsøgspersoner, som hverken led af kræft eller andre mavetarm-sygdomme.

Forskere fra Institute of Food Research ved Newcastle University undersøgte cellernes foring af tarmvæggen hos de frivillige deltagere for at finde såkaldte epigeniske ændringer.

Epigenetiske ændringer påvirker generne til at tænde eller slukke funktioner, som kan forårsage kræft eller andre sygdomme, men måske også kan beskytte mod sygdomme.

Undersøgelsen viste, at selv om alderen havde størst indflydelse på disse molekylære ændringer, så bremsede selen og vitamin D akkumuleringen af epigenetiske ændringer, mens forhøjet folat og fedme satte fut i ændringerne.

Forskerne kiggede efter specifikke epigenetiske modifikationer af gener, der har vist sig at være forbundet med de tidligste tegn på begyndende tarmkræft, som er en aldersrelateret sygdom.

Læs også: Madændring kan reducere kræftrisiko med 70 procent

Disse epigenetiske ændringer, der er kendt som DNA-methylering, ændrer ikke den genetiske kode, men har betydning for om generne er tændt eller slukket. Disse ændringer overføres ved celledeling, og er blevet forbundet med udvikling af kræft.   Forskerne studerede forholdet mellem forekomsten af disse epigenetiske mærker på gener, der menes at være berørt af kræft, og faktorer som de frivilliges alder, køn, BMI og indholdet af næringsstoffer i blodet.

Mænd oftere ramt end kvinder

Den største indflydelse på gen-methylering viste sig at være alder. Det passer med, at risikoen stiger mere og mere, jo ældre man bliver.  

Resultaterne, der er offentliggjort i tidsskriftet Aging Cell, viste, at mænd havde en højere frekvens af disse epigenetiske ændringer end kvinder, hvilket er i overensstemmelse med at mænd oftere rammes af tarmkræft.

Fakta om selen og D-vitamin

Både selen og D-vitamin findes især i fisk.

Vi får dog hovedsagligt D-vitamin fra sollys, men i hele vinterhalvåret får vi for lidt, så det er nødvendigt at supplere med D-vitamin fra maden.

Den anbefalede daglige dosis af selen er 50 microgram for mænd og 40 microgram for kvinder - dog 55 microgram for gravide og ammende. Selen findes udover i fisk også i store mængder i lever og nyrer.

Den anbefalede daglige dosis D-vitamin for voksne er 7,5 microgram. D-vitamin findes i de største mængder i fisk, men også i æg og kylling og andre fødevarer.

Personer med et højt indhold af D-vitamin havde tendens til en lavere methylering, og en lignende virkning blev observeret for selen.

Læs også: Selen forebygger ekstremt dødelig kræftform

B-vitaminet folat viste sig til gengæld at forøge antallet af epigenetiske forandringer i forbindelse med tarmkræft. Det stemmer overens med nogle epidemiologiske studier, der tyder på, at meget folat kan øge risikoen hos nogle mennesker.

Det underbygger nylige forsøg, hvor celler dyrket i et laboratorie, viste øgede epigeniske ændringer ved eksponering for høje niveauer af folat, og understreger behovet for yderligere forskning af det optimal folat-indtag hos mennesker.

Forskerne vil nu undersøge mekanismen bag folats påvirkning af DNA methylering i en opfølgende undersøgelse.  

Læs også: Selen reducerer diabetesrisiko med 25 procent

Forskerne konstaterede også at kropsstørrelse (højde, vægt og taljemål) havde indflyderlse på de epigenetiske ændringer. Hvor overskydende kropsvægt inducerer disse epigenetiske ændringer, og konsekvenserne for tarmen sundhed, er i øjeblikket ved at blive undersøgt på IFR og i Newcastle University.  

Sammenfattende understøtter resultaterne af denne undersøgelse den hypotese, at aldring påvirker den epigenetiske status af nogle gener, og at disse virkninger kan moduleres ved kost og organ fedme.