Jordbær beskytter mod solskader

Stoffer i jordbær kan beskytte mod solens skadelige virkninger. Spørgsmålet er om de skal smøres på eller spises. Foto: SINCJordbær er en gudespise om sommeren og det er der tilsyneladende en god grund til. Jordbær kan nemlig beskytte mod solens skadelige UVA-stråler.

Det viser spanske forsøg, hvor forskere har testet jordbær-ekstrakt på hudcellekulturer (fibroblaster), som er blevet udsat for ultraviolet lys i et omfang, der svarer til 90 minutter i solen ved den franske Riviera.

Data bekræfter, at jordbærekstrakten, især i en koncentration på 0,5 mg / ml, viser photobeskyttende egenskaber på disse fibroblaster ved at øge celleoverlevelse og levedygtighed og reducere skader på DNA.

- Disse reslutater er af stor betydning, da UVA-stråler kan udløse kræft og andre hud-relaterede inflammatoriske og degenerative sygdomme, siger Maurizio Battino, forsker ved Università Politecnica delle Marche i Italien og ledende forfatter af det fælles spansk og italiensk undersøgelse. Resultaterne er publiceret i 'Journal of Agricultural Food Chemistry'.

Skal de spises eller smøres på?

Forskerne vil nu undersøge om jorbærrene skal smøres på huden eller om man kan spise sig til beskyttelsen mod UVA-strålerne.

Spørgsmålet er hvilke molekyler, der giver jordbær deres photopbeskyttende egenskaber?

Forskerne formoder, at det kunne være anthocyaniner, som er pigmenter, der giver blade, blomster og frugter deres røde farve. Analyser har bekræftet, at jordbærekstraktet er rigt på sådanne stoffer.

- Disse forbindelser har vigtige anti-inflammatoriske, antioxidante og anti-tumor egenskaber og er i stand til at modulere enzymatiske processer, forklarer en anden af forfatterne, Sara Tulipani fra Barcelona universitet.

- Vi har endnu ikke fundet en direkte sammenhæng mellem deres tilstedeværelse og photo-beskyttende egenskaber.

- I øjeblikket fungerer resultaterne som grundlag for fremtidige studier, der evaluerer 'biotilgængeligheden' og 'bioaktiviteten" hos anthocyaniner i dermis og epidermis (hudlag) enten ved  udvortes brug eller ved indtagelse af jorbærrene, siger Tulipani.

Forskere fra universiteterne i Salamanca og Granada har tidligere påvist, at jordbær styrker de røde blodceller og beskytter maven fra virkningerne af alkohol.