Selen kan forebygge ekstremt dødelig kræftform

Bugspytkirtlen ligger og er central for hele fordøjelsesprocessen.Antioxidanter fra selen samt C- og E-vitamin kan reducere risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen.

Risikoen kan falde med helt op til to tredjedel, jo flere af de relevante antioxidanter, man indtager, viser en undersøgelse fra European Prospective Investigation of Cancer (EPIC), der er offentliggjort i tidsskriftet Gut.

Et ud af 12 kræfttilfælde kunne ifølge undersøgelsen forebygges, mener forskerne.

Kræft i bugspytkirtlen dræber mere end en kvart million mennesker hvert år rundt om i verden. I Danmark diagnosticeres ca. 460 mennesker hvert år med sygdommen. Sygdommen har den værste prognose for enhver kræft og overlevelseschancen efter tre år er kun på 6-7 procent.

Gener, rygning og type 2 diabetes er alle risikofaktorer, men kosten menes også at have en rolle, og kan forklare hvorfor antal kræfttilfælde varierer så meget fra land til land, siger forfatterne.

Gennemgik 23.500 maddagbøger

Forskerne undersøgte sundhedstildtanden hos mere end 23.500 personer mellem 40 og 74-år, der deltog i Norfolk-delen af EPIC-undersøgelsen mellem 1993 og 1997. Hver deltager udfyldte en omfattende maddagbog, med angivelse af de typer og mængden af alle de fødevarer, de spiste i 7 dage, såvel som de metoder, de brugte til at forberede det.

Bugspytkirtlen

Bugspytkirtlen er et organ, der ligger bag ved maven og har to funktioner: At producere væske med enzymer, der medvirker til at nedbryde mad i tarmene. At producere flere vigtige hormoner, blandt andet insulin og glukagon.

Forskerne gennemgik maddagbøgerne og beregnede næringsværdierne af kosten og sammenholdt den med antal personer i undersøgelse, der udviklede kræft i bugspytkirtlen indtil 2010.

Overlevede gennemsnitligt halvt år

49 personer (55% mænd) havde udviklet kræft i bugspytkirtlen inden for 10 år efter. I 2010 havde yderligere 37 fået sygdommen.

I gennemsnit overlevede de 6 måneder efter diagnosen.

Foskerne sammenlignede indtaget af næringsstoffer for de, der var diagnosticeret med sygdommen inden for 10 år med de næsten 4000 raske mennesker for at se om der var nogen forskel.

Analysen viste at de 25 procent, der spsie mest selen havde halvt så stor risiko for at udvikle kræften end de 25 procent, der spiste mindst selen.

Selen

Selen findes især i kød som lever og nyre, fisk og  skaldyr samt i mælkeprodukter og æg.
Den anbefalede daglige dosis er på 40 mikrogram for kvinder og 50 mikrogram for mænd

Og de 25 procent af deltagerne der tilsammen indtog mest C- og E-vitamin samt selen havde hele 67 procent mindre risiko for at udvikle sygdommen.

Neutraliserer biprodukter

Hvis sammenhængen viser sig at være korrekt, ville det forebygge mere end én ud af 12 (8%) tilfælde af kræft i bugspytkirtlen, beregner forfatterne.

- Antioxidanter kan neutralisere skadelige biprodukter fra stofskiftet og normal celleaktivitet - frie radikaler - og dæmme op for genetisk programmerede påvirkninger, samt stimulere immunsystemet respons, forklarer forfatterne.

Andre forsøg med antioxidant kosttilskud har ikke vist disse opmuntrende resultater, men det kan være fordi næringsstofferne i mad kan opføre sig anderledes end dem, der findes i kosttilskud, siger de.

- Hvis en årsagssammenhæng bliver bekræftet af andre epidemiologiske undersøgelser, så kan kostanbefalinger medvirke til at forebygge kræft i bugspytkirtlen," konkluderer de.