Spinat kan halvere antal kræftknuder

Spinat kan reducere tumorer opstået pga. kræftstoffer fra kogt kød til tæt på det halve.Spinat kan halvere antallet af tumorer, der er resultat af et kendt kræftfremkaldende stof i kogt kød, der påvirker microRNA og kræftstamceller.

Det viser forsøg på OregonState University, hvor forskere i forsøg med labratoriedyr har konstateret at forekomsten af knuder i tyktarmen blev reduceret fra 58 procent til 32 procent, hos dyr, der blev fodret med spinat.

- Kræftudvikling er en kompleks, trinvis proces, med beskadigede celler, der opstår af forskellige årsager, siger Dr. Mansi Parasramka, postdoc ved Linus Pauling Institute, der netop har offentliggjort deres opdagelser i tidsskriftet Molecular Nutrition and Food Research.

- Denne undersøgelse viste, at ændringer af microRNA påvirker kræftstamceller i dannelsen af tyktarmskræft.

- MicroRNA er meget små enheder, der gør meget store ting i celler, siger hun.

Stigende interesse for epigenetik

Traditionelt menes kræft at være forårsaget af ændringer i DNA-sekvensen, eller mutationer, som tillader ukontrolleret cellevækst. Det er stadig sandt. Men der er også stigende interesse for den rolle, som epigenetik, hvor faktorer som kost, miljøgifte, og livsstil påvirker gener - ikke bare i forbindelse med kræft, men også hjerte-kar-sygdomme, diabetes, og neurologiske lidelser.

Inkluderet i denne epigenetiske ligning er dannelsen af microRNA - engang antaget for at være "junk DNA" - som forskerne havde opgivet at forstå. Det er nu kendt, at de har indflydelse på, hvilke dele af DNA, der aktiveres eller undertrykkes.

Der er hundredvis af microRNA, og forskerne overvågede 679 i deres eksperimenter. Når de ikke virker rigtigt, kan der opstå unormal genaktivitet, som fører til kræft.

- Nyere forskning viser, at microRNA er en af de vigtigste epigenetiske mekanismer, der regulerer cellulære funktioner i normale og syge væv, siger Rod Dashwood, der er professor i forebyggelse af kræft.

Kosten kan genoprette cellefunktion

- Men i modsætning til mutationer, der er permanente genetiske ændringer i DNA, er den gode nyhed ved epigenetik og microRNA-ændringer, at vi kan genoprette normal cellefunktion, via kost som spinat og sunde livsstilsvalg, eller endda medicinsk behandling, siger han.

Epigenetik gør i al væsentlighed hver person biologisk unik, et produkt af både deres genetik og deres miljø. Det omfatter endda enæggede tvillinger.

- Resultaterne af den nye undersøgelse fører forhåbentligt til fremskridt i forståelsen microRNA, deres indvirkning på kræft stamceller, og de processer der fører til udvikling af sygdom. Dette kan en dag føre til skræddersyede eller "patient specifikke" behandlinger for kræft, siger Dashwood.