Skip to main content
logo for klog kost
Koffein kan reducere risikoen for både tilbagefald og at dø efter operation for tyktarmskræft.

Kaffe redder patienter med tyktarmskræft

Koffein kan reddde dig fra at dø af tyktarmkræft eller få tilbagefald efter operation for kræften.

{snippet start}

En ny undersøgelse viser at kaffe nærmest har en mirakuløs effekt på på stadium III tyktarmskræft, hvor patienter er blevet opereret og er på kemoterapi.

Resultaterne fra Dana-Farber Cancer Institute viste, at fire kopper kaffe eller mere dagligt med et samlet koffein-indhold på ca. 460 milligram reducerede patienternes risiko for at kræften genopblussede og en 33 procent ringere risiko for at dø.

To til tre kopper kaffe dagligt havde en mindre effekt, rapporterer forskerne i Journal of Clinical Oncology.

Undersøgelsen omfattede næsten 1.000 patienter, der udfyldte spørgeskemaer om deres kostvaner tidligt i studiet under kemoterapi og igen omkring et år senere. Denrmed eliminerede man, at patienterne skulle huske deres kaffeforbrug år senere, hvilket ofte er en kilde til skævheder i mange observationsstudier.

"Vi fandt, at kaffedrikkere havde en lavere risiko for at kræften kom tilbage og en signifikant større overlevelse og chancen for at blive kureret," siger dr. Charles Fuchs, der er undersøgelsens chefforsker.

De fleste tilbagefald sker inden for fem år efter behandlingen og er ualmindelige derefter, bemærkede han. Hos patienter i stadium III er kræften blevet fundet i lymfeknuderne nær den oprindelige tumor, men der er ingen tegn på yderligere metastase og de har omkring 35 procent risiko for tilbagefald.

{module also kaffe}

Selv om resultaterne er opmuntrende er Fuchs tilbageholdende med at komme med anbefalinger til patienter, indtil resultaterne er bekræftet i andre undersøgelser.

"Hvis du i forvejen slubrer kaffe i dig og bliver behandlet for kræft i tyktarmen, så skal du ikke stoppe," siger han. 

"Men hvis du ikke er drikker kaffe og spørger om du skal starte, bør du først drøfte det med din læge."

Øger måske følsomheden over for insulin

Fuchs siger, at undersøgelsen er den første til at studere en sammenhæng mellem koffeinholdige kaffe og risiko for tilbagefald efter tyktarmskræft. Den føjer sig til en række nyere undersøgelser, der tyder på, at kaffe kan have positive virkninger mod udviklingen af ​​flere former for kræft, herunder reduceret risiko for brystkræft efter overgangsalderen, melanom, leverkræft og fremskreden prostatacancer.

{module also mavetarm}

Undersøgelsen fokuserede særligt på kaffe fordi den også har vist sig at reducere risikoen for type 2-diabetes. Risikofaktorer for diabetes - fedme, en stillesiddende livsstil, en vestlig kost med et højt indhold af kalorier og sukker og høje niveauer af insulin - er også impliceret i tyktarmskræft.

Ved at analysere resultaterne opdagede forskerne, at den sænkede risiko for tilbagefald og dødsfald udelukkende skyldtes koffein og ikke andre komponenter i kaffe. Hvorfor står ikke klart for forskerne. 

"En hypotese er, at koffein øger kroppens følsomhed over for insulin, så det ikke er nødvendigt at producere så meget, hvilket igen kan medvirke til at reducere inflammation - en risikofaktor for diabetes og cancer," siger Fuchs.

kaffe, koffein, tyktarmskræft