Omega-3 fedtsyrer sætter sig på receptorer på kræftceller, der sender signal om at hæmme væksten og spredningen af kræftcellerne.Omega-3 fedtsyrer sætter sig på receptorer på kræftceller, der sender signal om at hæmme væksten og spredningen af kræftcellerne.

Omega-3 bremser spredning af kræftceller

Omega-3 fedtsyrer både hæmmer væksten og mindsker spredningen af kræftceller i forbindelse med prostatakræft.

 

Det viser en ny undersøgelse fra Washington State University, hvor forskere har fundet ud af, at omega-3 fedtsyrerne sætter sig på receptorer på kræftcellerne, hvorved de begrænser deres udvikling.

Forskere har længe vidst, at omega 3 fedtsyrer reducerer inflammation og har anti-diabetiske virkninger, og for nyligt blev sammenhængen opdaget.

"Men vi er de første, der viser, at det også fungerer i forhold til kræft," siger Kathryn Meier, der er professor i farmaci. 

I 2013 viste en undersøgelse i Journal of National Cancer Institute ellers, at mænd med mange omega-3 fedtsyrer i blodet havde en større risiko for at udvikle prostatakræft. Det var dog ikke klart, om fedtsyrerne kom fra mad eller kosttilskud med fiskeolie.

Den nye undersøgelse fandt til gengæld, at fedtsyrerne binder sig til en receptor kaldet FFA4, for "frie fedtsyrer receptor 4". I stedet for at stimulere kræftceller udsender receptoren signaler om at begrænse væksten og spredningen af kræftceller.

"Denne form for viden kan føre til bedre behandling eller forebyggelse af kræft, fordi vi nu ved, hvordan det fungerer," siger Meier, der har fået undersøgelsen offentliggjort i Journal of Pharmacology and Experimental Therapeutics.

Det er stadig uklart om virkningen kan opnås ved at tage kosttilskud med fiskeolie. Nogle mennesker tåler ikke fiskeolie særligt godt, siger Meier. Desuden kan effekten af ​​fiskeolie mindskes når det fordøjes, og undersøgelsen tyder også på, at omega-3 skal være i en kræftcelle hele tiden for at have en effekt.

"Det er meget vanskeligt at lave kostundersøgelser, der kan fortælle, hvor meget eller i hvilken form, man skal spise det," siger Meier.

Tags: omega-3, prostatakræft, fiskeolie