Receptorer i væv kan også dufte - og det kan hæmme udviklingen af kræftceller.Receptorer i væv kan også registrere dufte - og det kan hæmme udviklingen af kræftceller.

Citron-duft bremser kræftcellers vækst

Duften af stoffer i æteriske olier, der anvendes i aromaterapi, viser sig i nye forsøg at kunne hæmme væksten af kræftceller.

 

Forskere fra Ruhr-universitetet i Bochum anført af Prof. Dr. Hanns Hatt har analyseret denne proces i leverens kræftceller i detaljer. De belyser de molekylære mekanismer, der resulterede i at kræftceller stoppede med at vokse efter anvendelse af (-) - citronellal, der er det stof i citronolie, der giver den markante duft af citrongræs.

Hovedbestanddelen i æteriske olier, der beskytter mange planter med deres antibakterielle, antivirale og fungicide egenskaber, er såkaldte terpener som citronellal, som i nyere forskning har vist sig, at kunne hæmme forskellige kræftceller - heriblandt leverkræft.

Og nu har forskerne fra Bochum vist, at det er duftrecepton OR1A2, der er det afgørende molekyle for denn hæmning af væksten. I fremtiden kan denne duftreceptor blive et mål for både diagnose og behandling af leverkræft.

Terpener kan udløse signaleringsprocesser i celler ved at aktivere duftreceptorer. Normalt tænker vi at duftreceptorer kun er placeret i næsen, men de har vist sig at forekomme i alle typer af menneskevæv, herunder huden, prostata og sædceller.

Håb om nye kræftbehandlinger

Kræftudvikling og kræftvækst er ligeledes væsentligt påvirket af terpener, selv om man ikke præcist ved hvorfor.

For at finde ud af dette testede forskerne fra Bochum terpener på hepatocellulære kræftceller, der er en almindelig leverkræft. De udsatte cellerne for terpener i forskellige koncentrationer og fulgte deres reaktioner. Det viste sig, at to af de 11 testede terpener resulterede i en signifikant stigning i calciumkoncentration i celler: De to var (-)-citronellal og citronellol.

Under en opfølgende analyse fokuserede forskerne på citronellal og scannede efter en receptor, hvori terpenen kunne passe som en nøgle i en lås.

De viste sig, at den afgørende duftreceptor OR1A2 forekommer i leverceller og er ansvarlig for registrering af citrusduft og den medfølgende cellulære reaktion. Hvis muligheden for at producere denne receptor var blevet fjernet fra cellerne, ville de ikke længere reagerer på terpenen. Det lykkedes desuden forskerne, at spore den signalvej, som terpen bruger for at øge calciumkoncentration inde i cellerne, som forårsager cellevækst.

"Disse resultater er endnu et eksempel på betydningen af duftreceptorer uden for næsen, og de giver anledning til håb om, at der kan udvikles nye lægemidler uden alvorlige bivirkninger for kræftbehandling," skriver forskerne om deres resultater, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Archives of Biochemistry og Biofysik.