Muslinger i pandeMuslinger har et indhold på omkring 50 microgram selen pr 100 gram.

Selen beskytter mod kræft i tyktarmen

Muslinger, torskelever og svinenyrer kan beskytte dig mod tyktarmskræft, der er en af de mest almindelige kræftsygdomme.

 

Det er i hvert fald blandt de madvarer, der har det højeste indhold af mineralet selen, der spiller en vigtig rolle for reproduktion, thyroidhormon metabolisme og DNA-synteser samt har beskyttende virkninger mod oxidative skader og infektion.

Lav selen indtagelse har også været forbundet med øget risiko for et dårligt immunforsvar, kognitive problemer og død.

Og ifølge en ny undersøgelse beskytter selen også mod kræft i tyktarmen, der er blandt de mest almindelige kræftformer.

Undersøgelser har vist, at vi i Europa har meget lavere niveauer af selen i blodet end folk, der bor i Canada og USA.

Vesteuropæere har i gennemsnit omkring 80 mikrogram/liter blod, hvilket er væsentligt mindre end de 110-170 mikrogram/liter mennesker i nordamerika har.

Den nye undersøgelse, der er baseret på den samlede mængde af selen i blodet, viser, at et højere indhold af selen er signifikant forbundet med en lavere risiko for tyktarmskræft og at det især gælder kvinder.

De lave selen niveauer skyldes formentlig de lave niveauer af selen i europæisk jordbund og den mad, der dyrkes på den.

Nu vil forskerholdet nærmere undersøge, om det kan hjælpe at give kosttilskud med selen eller måske ligefrem tilføje selen til vores mad eller direkte til jorden som gødning.

Vigtig afvejning

"Interessen for spørgsmålet om selen påvirker kræftrisikoen er aftaget lidt i de senere år på grund af de negative resultater fra et studie i USA, der viste en mulig forbindelse mellem høje doser selen og en større risiko for diabetes," siger Professor John Hesketh fra Newcastle University, der har fået undersøgelsen offentliggjort i International Journal of Cancer.

"Men vores undersøgelse genopliver debatten omkring selen og kræft og fremhæver behovet for yderligere forskning, der kan vise om det er en god ide at supplere kosten med selen i områder, hvor selen er naturligt lavt."

Undersøgelsen var baseret på prøver indsamlet gennem EPIC-undersøgelsen, der sammenligner kost og livsstilsoplysninger med kræft-risiko hos 520.000 deltagere fra 10 vesteuropæiske lande, herunder over 57.000 fra Danmark.

"Vores resultater viser at selen kan have betydning for forebyggelsen af tyktarmskræft, men dette skal afvejes med forsigtighed i forhold til de mulige giftige virkninger af at tage for meget," siger professor Hesketh.

"Problemet med selen er, at det er en meget lille forskel på hvor meget der er sundt og hvor meget, der kan betragtes som giftigt. Faktisk tyder nogle undersøgelser på, at bare 200 mikrogram selen taget regelmæssigt kan øge risikoen for diabetes."

"Men vores undersøgelse viser en mulig sammenhæng mellem højere niveauer af selen og en nedsat risiko for tyktarmskræft og tyder på, at en forøgelse af selenindtag kan reducere risikoen for denne sygdom.

Vi synes, det er et stærkt argument for en europæisk undersøgelse af effekten ved at supplere mad med selen."

{text}