Fedtopløselige vitaminer kan styrke antibiotika

E-vitaminer kan sikre, at antibiotika til behandling af mennesker med cystisk fibrose bliver mere effektiv.

 

Det mener forskere fra Queens University Belfast, hvor de i forsøg med den meget antibiotika-resistente bakterie Burkholderia cenocepacia har opdaget, at en type proteiner kaldet lipocaliner optager antibiotikaen før den rammer bakterien.

Burkholderia cenocepacia er yderst antibiotikaresistente og forårsager alvorlige lungeinfektioner hos personer med cystisk fibrose

Lungeinfektioner, der for det meste skyldes bakterier, er et alvorligt og kronisk problem for mennesker med cystisk fibrose og bliver ofte behandlet med inhaleret antibiotika. Med tiden kan bakterier i lungerne blive resistente over for antibiotika, hvilket gør det sværere og sværere at behandle lungeinfektioner og fører til uoprettelige skader på lungerne.

Men undersøgelsen viser, at ​​fedtopløselige vitaminer - som E-vitaminer - kan øge effektiviteten af antibiotikaen fordi lipocaliner på bakteriernes membraner, optager vitaminerne istedet for antibiotikaen, som dermed kan fortsætte kampen mod bakterierne.

"Antibiotikaresistens er et globalt fænomen, der forhindrer effektiv behandling af sygdomme. Vores forskning viser, at bakterier ikke kun kan modstå virkningen af ​​antibiotika, når de er internaliseret, men også kan opfange antibiotika før de når frem og trænger ind i bakterieceller," siger undersøgelsens chefforsker og professor Miguel Valvano fra Wellcome-Wolfson Institute for Experimental Medicine. Han har fået studiet offentliggjort i det internationale tidsskrift mBio.

"Dette er en spændende og potentielt livsændrende fund, særligt relevant for patienter med cystisk fibrose, som er kronisk inficeret med multiresistente bakterier. Med denne viden, kan vi fokusere vores indsats på at finde alternative løsninger til mere effektivt at behandle infektioner hos disse patienter.

 

"Fedtopløselige vitaminer kan binde lipocalinerne før de har en chance for at binde sig til antibiotikaen, hvilket øger chancerne for, at antibiotikaen vil nå bakterierne. Vi er nu ved at undersøge, hvordan man kan knytte antibiotika sammen med relevante vitaminer til patienter med cystisk fibrose."