Skip to main content
logo for klog kost

Vandmelon kan sænke dit blodtryk

Vandmelon er især en sommerglæde, som vi nyder i varmen, men faktisk kan det redde dit liv at spise vandmelon i koldt vejr.

{snippet start}

Flere mennesker dør nemlig af hjerteanfald i koldt vejr, da stress på grund af kolde temperaturer får blodtrykket til at stige, og hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet ind i aorta. Det fører ofte til mindre blodtilførsel til hjertet.

Derfor har mennesker med fedme og forhøjet blodtryk en højere risiko for slagtilfælde eller hjerteanfald, når de udsættes for kulde - hvadenten det er pga. vinteren eller fordi de opholder sig i lokaler med lave temperaturer.

En ny undersøgelse fra Florida State University, som er offentliggjort i American Journal of Hypertension, viser, at vandmelon i væsentlig grad kan reducere blodtrykket hos overvægtige personer både i hvile og under stress.

"Presset på aorta og på hjertet faldt efter indtagelse af vandmelon-ekstrakt," siger undersøgelsens chefforsker Arturo Figueroa.

{module 120}

Hans resultater er baseret på et 12-ugers forsøg med deltagelse af 13 midaldrende, overvægtige mænd og kvinder, der også havde forhøjet blodtryk. For at simulere kolde vejrforhold blev deres ene hånd dyppet i 4 graders vand, mens Figueroas team tog deres blodtryk og andre vitale målinger.

Droppede medicinen

I de første seks uger fik halvdelen af deltagerne fire gram af aminosyren L-citrullin og to gram L-arginin fra vandmelon-ekstrakt per dag. Den anden gruppe fik en placebo-drik i de seks uger.

Derefter byttede deltagerne i de sidste seks uger.

Deltagerne skulle afstå fra at tage medicin for forhøjet blodtryk eller foretage væsentlige ændringer i deres livsstil - især i relation til kost og motion - under undersøgelsen.

Resultaterne viste, at indtagelse af vandmelon havde en positiv indvirkning på aortas blodtryk og andre hjertekar-parametre.

Især havde undersøgelsens deltagere forbedringer af deres blodtryk og hjertestress - både i hvile og mens de havde hånden i koldt vand.

"Det betyder mindre overbelastning af hjertet, så hjertet skal arbejde mindre under en stressende situation som kulde," siger Figueroa.

Figueroa har gennemført flere undersøgelser af vandmeloner. Tidligere har han undersøgte, hvordan vandmelon påvirker postmenopausale kvinders arterielle funktion og blodtrykket hos voksne med tidlige stadier af forhøjet blodtryk.