Et dagligt glas rødbedesaft sænker blodtrykket i op til 24 timer.Et dagligt glas rødbedesaft sænker blodtrykket i op til 24 timer.

Rødbedesaft sænker dit blodtryk

 

Et glas rødbedesaft om dagen kan medvirke til at reducere dit blodtryk og redde dig fra hjertekarproblemer.

Det viser en undersøgelse i American Heart Association tidsskrift Hypertension, hvor forsøgspersoner med forhøjet blodtryk, der drak omkring en kvart liter rødbedesaft fik et fald i blodtrykket på omkring 10 mm Hg.

Rødbedesaften indeholdt omkring 0,2 g nitrat, svarende til en stor skål salat eller måske to rødbeder. I kroppen omdannes nitrat til det kemiske stof nitrit og derefter til nitrogenoxid i blodet. Nitrogenoxid er en gas, der udvider blodkarrene og hjælpe på blodgennemstrømning.

"Vi blev overraskede over, hvor lidt nitrat, der var nødvendig for at opnå sådan en stor effekt," siger Amrita Ahluwalia, Ph.D. og studiet hovedforfatter samt professor i hjertekar-medicin ved London Medical School i London.

"Denne undersøgelse viser, at sammenlignet med personer med normalt blodtryk er meget mindre nitrat nødvendigt for at sikre et afgørende fald i blodtrykket. Men vi er stadig usikre på, om denne virkning holder på længere sigt. "

Undersøgelsen omfattede otte kvinder og syv mænd, der havde et systolisk blodtryk på mellem 140 til 159 millimeter kviksølv (mm Hg). Ingen havde andre medicinske komplikationer og tog ikke blodtryksmedicin.

Undersøgelsens deltagere drak 250 ml rødbede juice eller vand indeholdende en lille mængde nitrat, og fik deres blodtryk kontrolleret i løbet af de følgende 24 timer.

Blodtrykket registreres typisk som to tal. Systolisk blodtryk, som er det første og det højeste tal, måler trykket i arterierne, når hjertet slår. Diastolisk blodtryk er det andet og lavere tal, der viser blodtrykket i arterierne mellem hjerteslagene.

Sammenlignet med placebo-gruppen, havde deltagerne, der drak rødbedesaft, reduceret deres systoliske og diastoliske blodtryk - selv efter at nitrit i blodet var vendt tilbage til det tidligere niveau før de drak rødbedesaften. Virkningen var mest udtalt tre til seks timer efter at deltagerne havde drukket saften, men stadig til stede, selv 24 timer senere.