Kvinde på indkøb i fiskeafdelingeFedtsyrerne i fisk medvirker til at åbne kalium-kanaler, der udvider blodårerne.

Derfor er fisk vigtig for dit blodtryk

Fisk er vigtigt for at sænke blodtrykket fordi fedtsyrer medvirker til at åbne kalium-kanaler, der udvider blodårerne.

 

Det viser to nye undersøgelser fra Friedrich Schiller University Jena og Jena Universitetshospital, der for første gang beskriver de underliggende molekylære mekanismer af omega-3 fedtsyrers virkning på blodtrykket.

Artiklerne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of National Academy of Sciences, hvor forskerne beskriver den såkaldte SLO1 - kaliumkanal som en vigtig komponent for effektiviteten af omega-3 fedtsyrer.

Læs også: Så lidt yoghurt skal du spise for at sænke dit blodtryk

Omega-3 fedtsyrer - som docosahexaeonic syre (DHA) - findes hovedsageligt i fede fisk som sild, laks og makrel. De menes at sænke blodtrykket, styrke immunforsvaret og at have en positiv indvirkning på udviklingen af nervesystemet og det kardiovaskulære system.

Og det sker ifølge forskerne fra Jena vi de såkaldte kaliumkanaler.

"Disse ioniske kanaler virker som meget specifikke receptorer for DHA og åbnes ved binding af omega-3 fedtsyrer," forklarer biofysiker Stefan H. Heinemann fra Friedrich Schiller University Jena.

Læs også: En portion gazpacho kan sænke dit blodtryk 15 procent

Men undersøgelsen viser samtidig at omega-3-fedtsyrer som eicosapentaen syre (EPA) eller a-linolensyre (ALA) udvundet fra planter påvirker kanalerne meget svagere.

En kaliumkanal er en type ionkanal, der giver calcium, natrium og kalium mulighed for at gennemtrænge cellemembraner.

Kunstigt omega-3 påvirker ikke blodtrykket

Prof. Bauer og hans kolleger undersøgte virkningerne af omega-3 fedtsyrer på SLO1 kanaler i det kardiovaskulære system ved at eksperimentere med mus.

"Laboratorieforsøg bekræftede vores formodning om at DHA resulterer i en udvidelse af blodkarrene og dermed et fald i blodtrykket," siger Bauer.

Hos genetisk modificerede mus, der ikke var i stand til at producere SLO1 kanaler, påvirkede DHA ikke blodtrykket.

"På den måde var vi for første gang i stand til at vise, at DHA har direkte indflydelse på blodtrykket via SLO1 kanaler," opsummerer Bauer.  

Læs også: Sådan spiser du dig til et lavere blodtryk

Forskerne opdagede samtidig til deres overraskelse at en variant af DHA - ethylester - der ofte bruges i omega-3 kosttilskud ikke påvirker blodtrykket - ja, ligefrem formindsker virkningen af fiskeoliens øvrige DHA, fordi det optager kaliumkanaler, som det gode DHA,skulle igennem.

Ethylester er angiveligt en koncentration af DHA og EPA.

"Indtaget af dette ikke-naturlige omega-3 fedtsyrer kan derfor virke mod hensigten," understreger Bauer.

Det kan være af særlig betydning for kosttilskud til patienter i intensiv behandling: Indholdet af omega-3 fedtsyrer bør specifikt sigte på og tilpasses patienternes kliniske krav.