Skip to main content
logo for klog kost
Salat overhældes med olivenolie

Planteolier sundere end fedtfattig diæt

Ekstra jomfruolivenolie og nødder sammen med en typisk middelhavskost reducerer din risiko for hjertedød, slagtilfælde og blodprop i hjertet med 30 procent.

{snippet start}

Desuden er det sundere at spise plantefedt end at undvære det.

Det er resultaterne af en spansk undersøgelse, der har vurderet effekten af middelhavskosten i den primære forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, som er blevet offentliggjort i The New England Journal of Medicine.

I alt 7447 mennesker med større hjertekar problemer deltog i undersøgelsen, der blev gennemført fra 2003-2001. Deltagerne blev inddelt i tre kostgrupper:

  • Gruppe 1 fik en middelhavskost suppleret med ekstra jomfru olivenolie.
  • Gruppe 2 fik en middelhavskost suppleret med nødder (valnødder, mandler, hasselnødder).
  • Gruppe 3 fik en fedtfattig kost (både animalsk og vegetabilsk fedtreduceret).

En diætist besøgte patienterne hver tredje måned, og de deltog i gruppemøder om middelhavskosten og om  fedtfattig diæt. Desuden blev de forsynet med indkøbslister, menuer og opskrifter tilpasset hver enkelt type af kost og hver sæson af året.  

En liter ekstra olivenolie om ugen

Deltagerne i gruppe 1 blev bedt om at indtage en liter ekstra jomfru olivenolie om ugen, mens gruppe 2 skulle spise 30 gram nødder om dagen fordelt på 15 g valnødder, 7,5 gram mandler og 7,5 gram hasselnødder.  

Læs også: Gigtsmerter: Spis som en italiener

Efter fem år er det blevet bevist, at deltagere, der har fulgt en af de to typer af middelhavskost viste en betydelig reduktion i risikoen for at dø af hjertekarsygdom eller for at få blodprop og slagtilfælde.  

Det er resultater, der, ifølge forskerne, viser, at et højt vegetabilsk fedtindhold i kosten er sundere end en fedtfattig kost i forhold til hjertekarproblemer. Forfatterne anfører, at undersøgelsen har været kontroversiel, fordi resultaterne viser, at det er unødvendigt at reducere fedt for at forbedre kredsløbet.  

Læs også: Olivenolie kan styrke dine knogler

Forhåbentlig vil disse resultater medføre nye retningslinier til at forebygge hjerte-kar sygdomme, håber forskerne fra universitet i Barcelona.