Vegetarer rammes meget mere sjældent af hjertesygdomme

Vegetarer har en reduceret risiko for hjertesygdomme på næsten to tredjedele af risikoen for mennesker, der spiser kød.
 

Risikoen for indlæggelse eller død af hjertesygdomme er 32 procent lavere for vegetarer end mennesker der spiser kød og fisk, viser en ny undersøgelse fra University of Oxford.

Hjertesygdom er den største enkelte dødsårsag i de udviklede lande, og er ansvarlig for ca. 15.000 dødsfald hvert år alene i Danmark. Kræftsygdomme står tilsammmen for 16.000 dødsfald (2010), Omkring 420.000 danskere lider af en eller anden form for hjertekarsygdom.

De nye resultater, offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition, tyder på, at en vegetarisk kost væsentligt kunne reducere folks risiko for hjertesygdomme.  

"Det meste af forskellen i risiko skyldes formentlig effekter på kolesterol og blodtryk, og viser den vigtige rolle, kosten har for forebyggelsen af hjertesygdomme," forklarer dr. Francesca Crowe, ledende forfatter af undersøgelsen ved Cancer Epidemiology Unit, University af Oxford.  

Det er den i Storbritannien største undersøgelse, hvor man har sammenlignet risikoen for hjertesygdom hos vegetarer og kødspisere.  

Analysen gennemgik næsten 45.000 frivillige fra England og Skotland, hvoraf 34 procent var vegetarer. Sådan en væsentlig repræsentation af vegetarer er sjælden i denne type undersøgelser, og gjorde det muligt for forskerne at lave mere præcise estimater over de relative risici mellem de to grupper.  

Tallene holder uanset livsstil

Vegetarernes reduktion i risikoen for hjertekarsygdom på 32 procent er udregnet efter at have taget højde for risikofaktorer som alder, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet, uddannelsesniveau og socioøkonomisk baggrund.  

Deltagerne blev rekrutteret til studiet op gennem 1990'erne, og udfyldte spørgeskemaer om deres helbred og livsstil da de tilmeldte sig. Skemaerne omfattede detaljerede spørgsmål om kost og motion samt andre faktorer, der påvirker sundheden som rygning og alkoholforbrug. Næsten 20.000 deltagere fik også deres blodtryk registreret samt gav blodprøver til brug for kolesterol-test.  

De frivillige blev fulgt indtil 2009, i hvilket tidsrum forskerne identificeret 1235 tilfælde af hjertesygdomme. Dette omfattede 169 dødsfald og 1066 hospitals-diagnoser.  

Forskerne fandt, at vegetarer har et lavere blodtryk og kolesteroltal end kødspisere - to af de vigtigste årsager til deres reducerede risiko for hjertesygdom.  

Vegetarer havde typisk lavere BMI og færre tilfælde af diabetes som følge af deres kost, selv om forskerne ikke kunne se at det påvirkede resultaterne. Selvom resultaterne udelukker deltagernes BMI, havde vegetarerne stadig en 28 procent mindre risiko for at udvikle hjertesygdom.  

Resultaterne styrker tanken om, at kosten er centralt for forebyggelse af hjertesygdomme, og bygger videre på tidligere arbejde, der ser på virkningen af vegetarisk kost, siger forskerne.