Tekop med hybensaftHybensaft har et højt indhold af C-vitamin, der i forsøg har vist sig at hjælpe på smerter på grund af åreforkalkning.

C-vitamin hjælper mod blodtryks-smerter i benene

Lider du af åreforkalkning i benene, som kan medføre smerter når du går, skulle du prøve at drikke et glas hybensaft.

 

Hyben indeholder store mængder C-vitamin (194 mg/deciliter), der i et nyt forsøg har vist sig effektivt at reducere stigningen i blodtrykket, som kommer i forbindelse med gang eller motion.

Åreforkalkning i benene kaldes vidueskiggersyge, fordi folk med problemet er nødt til jævnligt at stoppe op for at få smerterne til at forsvinde, når de f.eks. bare går en tur. Som hvis de kiggede på vinduer.

Smerterne opstår fordi åreforkalkningen medfører forsnævringer i pulsårerne til benene, hvor musklerne ikke får ilt nok. Smerterne er musklernes måde at skrige på mere ilt.

Åreforkalkning i benene er til dels genetisk betinget, men skyldes hovedsaglig en forkert livsstil, hvor rygning først og fremmest er den store synder, men også fed mad, for lidt motion, overvægt, alkohol og diabetes hjælper til.

Hvis man effektivt vil slippe af med problemet er der ingen vej uden om mere motion og kostændringer.

Udvikler nye blodkar

Hvis man ikke overgiver sig til smerterne, men fortsætter med at gå eller måske ligefrem dyrker motion, udvikler benene faktisk nye blodkar, der kan give musklerne ilt.

Og her er det at hybensaft og andre mad- og drikkevarer med C-vitamin ifølge en ny undersøgelse præsenteret i tidsskriftet Journal of Physiology kan hjælpe.

Læs også: Ti madtips til smerteramte

Forskere på Penn State Hershey Medical Center i Pennsylvania testede patienter med vidueskiggersyge, der intravenøst fik ascorbinsyre før de begyndte en lav-intensitets-øvelse. Det viste sig at reducere stigningen i blodtrykket med op til 50 procent.

Jo længere tid motionen varede, jo mere aftog virkningen af C-vitaminet dog, men forsøget viser at C-vitamin kan fungere som doping for personer med vindueskiggersygdom og få dem til at holde længere ud.

Mindre stigning i blodtrykket

"Tidligere undersøgelser har vist, at for få antioxidanter i kroppen og for mange reaktive iltforbindelser (kemiske produkter, der binder til kroppens celler og medfører skade) medvirker til alvorlige tilfælde af vidueskiggersyge," siger undersøgelsens hovedforfatter Matthew Muller, fra Penn State College of Medicine.

"Denne undersøgelse viser, at blodtrykket stiger mere med motion i mere alvorlige tilfælde. Ved infusion af C-vitamin i blodet, var vi i stand til at mindske stigningen i blodtrykket under træningen," siger Muller.

Læs også: Cola forværrer slidgigt i knæene

"Det understreger, at under normale daglige aktiviteter såsom gåture, er mængden  af antioxidanter i vores krop vigtige for blodtrykkets reaktion," siger Müller.

"Derfor kan det hjælpe disse patienter at supplere kosten med antioxidanter som C-vitamin, men flere undersøgelser er nødvendige for at bekræfte dette koncept."

Læs også: Sådan spiser du dig til et lavere blodtryk

Læs også: Så lidt yoghurt skal du spise for at sænke dit blodtryk