Rødvin styrker blodgennemstrømningen mere end vodka, der til gengæld viser sig at kunne skabe nye blodkar.Rødvin styrker blodgennemstrømningen mere end vodka, der til gengæld viser sig at kunne skabe nye blodkar.

Rødvin styrker blodkarrene mere end vodka

Både vin og vodka ændrer positivt balancen mellem det gode og det dårlige kolesterol, der giver øget risiko for blodpropper. Men stoffer i rødvin betyder at den har størst effekt.

Det viser et amerikansk forsøg med nogle fordrukne svin, der viste at de to drikke påvirker kroppens blodkar på forskellig måde.

- Der har tidligere været forskning, som har påvist fordelene ved et moderat forbrug af vin, men vi ønskede at afprøve virkningerne af både vin og vodka på et højt kolesteroltal, fordi personer med dette problem, siger dr. Frank Sellke, der er chef for hjerte-kirurgi på Rhode Island og The Miriam hospitaler, og chefforsker på en undersøgelse, som netop er udgivet i tidsskriftet Cirkulation.

- Det viser sig at begge typer alkohol kan reducere risikoen for hjertekarsygdom, men at rødvin beskytter bedst på grund af dets indhold af antioxidanter.

Undersøgelsen omfattede tre grupper af svin, der var blevet fodret med en kost med højt fedtindhold. Den ene gruppe fik ingen alkohol, mens de to andre grupper fik suppleret kosten med enten rødvin eller vodka. Vinen og vodkaen blev blandet med grisenes foder i mængder, der sikrede at de fik lige meget alkohol.

Efter syv uger konstaterede forskerne at de svin, der havde fået vin eller vodka havde en væsentlig forøget blodgennemstrømning til hjertet, og at rødvins-svinene desuden havde opnået den største kardiovaskulære effekt. Desuden blev det fastslået, at HDL, kaldet det gode kolesterol, blev signifikant forøget i de to alkohol-behandlede grupper, mens det totale kolesterol var upåvirket.

Vodka skaber nye blodkar

HDL (det gode) kolesterol transporterer LDL (det dårlige) kolesterol til leveren, hvor det metaboliseres, hvilket kan medvirke til at forhindre åreforkalkning og andre hjerte-problemer.  

Undersøgelsen viste desuden at rødvin og vodka styrker hjertet på hver deres måde.

Rødvin reducerer blodkarrenes modstand mod blodgennemstrømning, mens vodka medførte at der blev skabt fere kollaterale kar, som er kar, kroppen skaber for at lede blodet nemmere til hjertet. Forskerne er nu spændt på at finde ud af om de samme mekanismer gør sig gældende for mennesker.

Tidligere undersøgelser har vist, at øl, vin og spiritus er forbundet med nedsat risiko for hjertekarsygdom. Især er flere stoffer, der er unikke for rødvin, blevet undersøgt for deres antioxidant-, pro-angiogene og anti-inflammatoriske egenskaber. Resveratrol er den mest kendte antioxidant, der i undersøgelser har vist sig at have effekt på mange sygdomme.

Forskerne understreger at det er vigtigt at bemærke, at selv blandt rødvine, er der en stor variation i indholdet af resveratrol.

Mængden af resveratrol i vinen, der var valgt til denne undersøgelse, var lavere end i andre rødvine, hvorfor forskellene kan vise sig endnu større.