Skip to main content
logo for klog kost

Fedme beskytter hjertesyge mod for tidlig død

{module Google Artikel Billedtop}
Næsten halvdelen af fede mennesker er lige så sunde som det vi kalder normalvægtige mennesker. Formen betyder åbenbart mere end vægten.
 

Fede mennesker behøver ikke at have større risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom eller kræft end normalvægtige mennesker. Og faktisk betaler det sig at have lidt sul på sidebenene, hvis man først er blevet ramt af f.eks. hjertesygdom.

Det er det sensationelle resultat af to store undersøgelser af hvordan fedme påvirker vores helbred.

Næsten halvdelen af overvægtige er lige så sunde og metabolisk raske som normalvægtige, viser en analyse af over 43.000 deltagere i den største undersøgelse nogensinde og som er offentliggjort online i dag i The European Heart Journal.

Resultaterne viser, at en stor andel af fede mennesker er metabolisk raske. Det vil sige at de ikke lider af tilstande, som insulinresistens, diabetes og forhøjet kolesterol eller blodtryk og dertil har relativt velfungerende hjerte- og lungefunktioner i forhold til andre fede mennesker. At være overvægtig synes ikke at have en skadelig effekt på deres helbred, og læger bør have dette i tankerne, når de overvejer om et indgreb er påkrævet, siger forskerne.  

- Det er velkendt, at fedme er forbundet med et stort antal kroniske sygdomme, såsom kardiovaskulære problemer og kræft. Men der synes at være en undergruppe af fede mennesker, der synes at være beskyttet mod fedme-relaterede metaboliske komplikationer, siger artiklens hovedforfatter dr. Francisco Ortega.

- De kan være mere cardiorespiratorisk fitte end andre fede individer, men indtil nu, har det ikke været klart, i hvilket omfang disse metabolisk raske, men fede mennesker, har lavere risiko for sygdomme og for tidlig død.   Dr. Ortega er i øjeblikket tilknyttet Institut for fysisk aktivitet og sport, University of Granada (Spanien), og på Institut for Biosciences og Ernæring, Karolinska Institutet (Stockholm, Sverige), men projektet og undersøgelsen fandt sted på University of South Carolina (Columbia, USA) under ledelse af professor Steven Blair, som er ansvarlig for den langvarige "Aerobic Center Longitudinal Study" (ACLS), som inkluderer 43.265 deltagere i den aktuelle analyse.

Deltagerne blev rekrutteret til ACLS mellem 1979 og 2003. De afsluttede et detaljeret spørgeskema, herunder oplysninger om deres medicin- og livsstilshistorie, og de gennemgik en fysisk undersøgelse, der omfattede en test på løbebånd for at vurdere cardiorespiratorisk fitness.  Dertil blev deres højde, vægt, taljemål, og procentdel af kropsfedt målt og vejet.

Blodtryk, cholesterol og fastende glucoseniveauer blev også målt. Undersøgelsens deltagere blev fulgt indtil de døde eller indtil udgangen af 2003.   Dr. Ortega og hans kolleger fandt, at 46% af de overvægtige deltagere var metabolisk raske, der viste sig at have en 38% lavere risiko for tidlig død end deres metabolisk usunde overvægtige jævnaldrende, mens ingen signifikant forskel blev set mellem de metabolisk sunde, men fede, og de metabolisk sunde, normalvægtige deltagere.

Risikoen for at udvikle eller dø af hjerte-kar-sygdom eller kræft blev reduceret med mellem 30-50% for de metabolisk raske, men fede mennesker, og der var ingen signifikante forskelle mellem dem og de metabolisk sunde, normalvægtige deltagere.  

- Vores undersøgelse tyder på, at metabolisk raske, men fede mennesker er i bedre form end resten af de overvægtige personer. Baseret på de data, som vores gruppe og andre har indsamlet gennem årene, mener vi, at mere motion bredt og positivt påvirker kroppens systemer og organer og dermed bidrager til at gøre nogen metabolisk sundere, herunder fede mennesker, siger dr Ortega.  

Kondition er vigtigt parameter

- Vores undersøgelse viser to vigtige ting. For det første bør en bedre cardio-respiratorisk form (kondition) fra nu af betragtes som en egenskab hos denne gruppe af metabolisk raske, overvægtige personer. For det andet har de den samme overlevelsesprognose som metabolisk raske, normalvægtige personer.

Forskerne siger, at deres resultater har vigtige kliniske implikationer.

- Vores data tyder på, at præcis fedtprocent og vurdering af form kan bidrage til korrekt at definere en gruppe af overvægtige personer, der ikke har en forhøjet risiko for hjertekarsygdomme eller kræft, skriver de.  

- Læger bør tage hensyn til, at ikke alle fede mennesker har samme prognose. Læger bør vurdere kondition, fedme og metaboliske markører for at få en bedre vurdering af risikoen for hjerte-karsygdomme og kræft hos overvægtige patienter. Vores data understøtter ideen om, at indgreb kan være mere presserende for metabolisk usunde, fede mennesker, fordi de har en højere risiko. Denne forskning understreger endnu en gang den vigtige rolle af fysisk kondition som en sundheds-markør.

Fede hjertesyge lever længere

Analysen lægger sig op af en anden undersøgelse, som analyserede data fra mere end 64.000 patienter i den svenske Koronarangiografi og Angioplastik registreringsdatabase, der yderligere har understreget det såkaldte fedmeparadoks, hvor overvægtige personer, der har fået en hjertesygdom, har en mindre risiko for at dø end normalvægtige og tynde mennesker.  Forskerne kiggede på 64.436 patienter, der havde udviklet akut koronar syndrom (ACS) som ustabil angina og myokardieinfarkt (hjerteanfald).

Røntgenundersøgelser af patienterne kortlagde detaljerede oplysninger om deres kranspulsårerne mellem maj 2005 og december 2008.   Dr. Oskar Angerås, konsulent kardiolog og ph.d.-studerende ved Sahlgrenska Akademi, Göteborgs Universitet, der ledede forskningen, forklarede:

- Vi fandt, at patienter, der var undervægtige med et body mass index (BMI) på mindre end 18,5 havde den største risiko for at dø. Deres risiko var dobbelt så stor som for normalvægtige patienter, som havde et BMI på mellem 21 og 23,5. Sammenlignet med gruppen med laveste risiko - dem med et BMI på 26,5 til 28 (hvilket svarer til overvægt), havde de tre gange større risiko for død.

Forskerne fandt, at forholdet mellem BMI og dødelighed var U-formet.

- patienterne med den laveste risiko for død var overvægtige og svært overvægtige patienter med BMI, der spænder fra 26,5 til omkring 35. Den højeste risiko blev fundet blandt undervægtige og sygeligt overvægtige patienter, der er dem med et BMI over 40, siger dr Angerås.   Det er velkendt, at en sund vægt er vigtig for at undgå udvikling af hjerteproblemer. Men forskerne siger, at råd om at tabe sig for overvægtige og svært overvægtige patienter, som allerede har udviklet hjerteproblemer, sker på trods af begrænsede videnskabelige beviser om, at dette hjælper.

Intet bevis for sundheden i at tabe sig

Som et resultat af deres resultater, skriver forfatterne:

- Vi tror, at der ikke er beviser for, at vægttab i sig selv har en positiv prognostisk værdi efter at hjertesygdom er opstået. Faktisk er der beviser, som tyder på, at vægttab efter hjertesygdom faktisk kan have en negativ effekt. Vi mener, at vor øjeblikkelige viden om fedmeparadokset kræver meget mere opmærksomhed og fortjener at blive anerkendt i retningslinjerne for lægernes anbefalinger.   I en ledsagende redaktionel kommentar konkluderer Stephan von Haehling, Oliver Hartmann og Stefan Anker konkluderer:

- De tilgængelige undersøgelser, sammen med tidligere offentliggjorte undersøgelsesdata, betyder at det kan konkluderes, at vægttab hos patienter med kronisk sygdom og en BMI under 40 altid er dårligt, og faktisk er der ikke så meget som en undersøgelse, der antyder, at vægttab hos kronisk syge medfører at patienterne lever længere.

I denne sammenhæng har fedtvæv adskillige fordelagtige virkninger, for eksmepel i sin egenskab som endokrint organ, men også - i øvrigt - som en beskyttelse mod hoftefrakturer.

Fedme kan være en fordel op til en vis grad, og det bør erkendes, at fedme ikke nødvendigvis er forbundet med unormal metabolisk funktion.