For lidt fiber øger risiko for diabetes og hjerteproblemer

Det svære valg. Fedme og diabetes eller sund og slank. Unge har svært ved at tage det rette valg.Unge, der ikke spiser nok fiber har oftere større maver og et højere betændelsesniveau i blodet, hvilket er de store risikofaktorer for sygdomme i hjertet og diabetes.

Det viser en undersøgelse af 559 unge i alderen 14-18 fra Augusta, Georgia, hvor de unge i gennemsnit spiste omkring en tredjedel af den daglige anbefalede mængde af fiber.

- Det enkle budskab er, at unge er nødt til at spise mere frugt, grøntsager og fuldkorn, siger Dr. Norman Pollock, knoglebiolog ved Medical College of Georgia.

- Vi er nødt til at øge opmærksomheden på nødvendigehden af et spise flere fibre.

Sammen med Dr. Samip Parikh, har Norman Pollock fået udgivet en artikel om undersøgelsen i Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism.

Kostfibre:

Kostfibre er den del af kulhydater, der ikke nedbrydes i tyndtarmen og derfor fortsætter intakt til tyktarmen. Fibrene opløses delvist i tyktarmen, hvorefter nedbrydningsproduktet optages af tarmens celler som energi, hvilket øger deres modstandskraft overfor sygdomme.

Kemisk set:

Kostfibre består hovedsageligt af polysaccharider, der er lange kæder af sukkerenheder. De enkelte sukkerenheder er de samme, som man finder i fx almindeligt sukker og stivelse, men de er sammenbundet således, at tyndtarmens enzymer ikke kan spalte dem.
Kilde: www.denstoredanske.dk

Kun omkring en procent af de unge deltagere spiste den anbefalede daglige mængde på 28 gram for kvinder og 38 gram for mænd.

Undersøgelsen er tilsyneladende den første til at se på sammenhængen mellem indtagelse af kostfibre og inflammatoriske markører hos unge.

- Bedre forståelse af risiciene ved dårlig kost, inaktivitet og fedme hos børn og unge er særligt kritisk på et tidspunkt, hvor omkring 1 ud af 3 er overvægtige eller fede, pointerer Parikh.

Deltagerne med det laveste fiber-indhold i maden var mere tilbøjelige til at have mere visceralt fedt, der findes i og omkring større organer i deres bughule.

De har også tendens til at have højere niveauer af inflammatoriske immunceller kaldet cytokiner, samt lavere niveauer af beskyttende adiponection, et protein, der udskilles af fedt, som hjælper kroppen med at omdanne glukose og bekæmpe inflammation.

Interessant nok har adiponectin-niveauer tendens til at falde, når fedt bliver for meget - og fedme betragtes generelt som en kronisk inflammatorisk tilstand.

Præcis hvordan fiber hjælper med afværge nogle af disse usunde konsekvenser er ikke helt klart, siger Parikh.

Hypotesen er at en øget mængde i afføringen får fordøjet mad til at tilbringe mindre tid i mave-tarmkanalen, samtidig med at fiberen kan forbedre insulinfølsomheden, og dermed potentielt reducerer visceral overvægt.

Mere indirekte har fiber en tendens til at fremskynde mæthedsfølelsen, hvilket reducerer det samlede kalorieindtag, foreslår Parikh.

Fiber kan også bidrage til at absorbere og eliminere inflammatoriske faktorer. Bugfedme og høje inflammatoriske niveauer er ubønhørligt knyttet til eksempelvis hjertesygdomme og andre alvorlige lidelser.

Parikh stod sidste år bag en undersøgelse af den samme gruppe af unge, der viste at et stort fruktose indtag hang sammen med højere blodtryk, insulinresistens og højere inflammationsniveauer samt lavere niveauer af hjerte-kar-beskyttelse som HDL-kolesterol og adiponectin.

Disse farlige sammenhænge blev forstærket af mave fedt.

- Der er altså en anden mekanisme bag øgede inflammationsniveauer end at spise for lidt fiber indtag), konstaterer Pollock.

Forskerne erkender, at det kan være hårdt at få unge til at spise mere fiber, ikke kun på grund af deres forkærlighed for forarbejdede fødevarer, men fordi bivirkninger kan omfatte tarmluft, oppustethed og diarré.

De forsøger at samle penge ind til at udvikle mere velsmagende former for fiber, som kan drysses, for eksempel på lav-fiber fødevarer, som de fleste unge regelmæssigt indtager.

Forskerne bemærkede, at lav-fiber indtagelse også var forbundet med højere niveauer af kropsfedt, men kun hos kvinder.

En fiberrig kost synes at mindske det generelle kropsfedt hos mænd.