Rødbedesaft har et højt indhold af nitrogen, der udvider blodkarrene og styrker musklerne.Rødbedesaft har et højt indhold af nitrogen, der udvider blodkarrene og styrker musklerne.

Rødbedesaft styrker patienter med hjertesvigt

Rødbedesaft kan styrke muskulaturen hos patienter med hjertesvigt, der ellers lider under kraftesløshed.

 

Årsagen er det høje indhold af nitrat, der i tidligere undersøgelser også har vist sig at styrke elitesportsfolks muskler.

Ifølge en ny undersøgelse fra Washington University School of Medicine i St. Louis, Missouri omdannes disse nitrater til nitrogenoxid med forskellige gavnlige virkninger på blodtrykket og hjertekar-systemet.

Forskerne ønskede at finde ud af, om patienter med hjerteinsufficiens kunne opnå de samme resultater, som atleter, der drak rødbedesaft, har vist i deres tidligere undersøgelser.

Nitrater er den aktive bestanddel i rødbedesaft, spinat og andre bladgrøntsager, herunder arugula og selleri.

Fordelene opnåes bedst under konditionstræning - det vil sige, når vejrtrækningen øges for at bringe mere ilt ind i kroppen for eksempel ved gang, cykling eller svømning.

Forskerne mener, at patienter med hjertesvigt kan drage fordel på samme måde som sportsfolk, da hjertesvigt medfører et gradvist tab af pumpekapacitet. Når hjertet er svagt medfører det træthed og åndenød, hvilket gør hverdagens aktiviteter ekstra vanskelige.

"En masse dagligdags aktiviteter kræver kraft. At komme op af en stol, løfte indkøbsposer eller gå på trapper Og disse aktiviteter har en stor indflydelse på livskvaliteten," siger seniorforfatter dr. Linda R. Peterson, der er lektor i medicin og har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Circulation: Heart Failure.

Undersøgelsen er baseret på kun ni patienter, som hver fik rødbedesaft, men hvor nitraten var fjernet fra saften uden at hverken deltagere selv eller forskerne vidste hos hvilke.

Forsøget blev gentaget efter to uger, hvor den anden halvdel fik fjernet nitrat fra deres saft

Gazpacho suppe og tomater
Hjerte-kar | 17. dec 2012

En portion gazpacho kan sænke dit blodtryk 15 procent

Den spanske tomatsuppe gazpacho serveres kold, men den er hot for dit blodtryk.

To timer efter at have drukket saften havde de deltagere, der havde drukket den rigtige rødbedesaft en 13 procent større muskelkraft, da de strakte knæet i en træningsmaskine.

"Jeg har sammenlignet rødbedsaft-effekten med Skipper Skræks spinat. Størrelsen af ​​denne forbedring er sammenlignelig med den, der ses hos patienter med hjertesvigt, som har dyrket 2-3 måneders styrketræning," siger Andrew R. Coggan, der er lektor i radiologi.

Baseret på den voksende dokumentation omkring nitrater fra arbejdet med raske mennesker, sportsfolk og nu deres forskning på patienter med hjertesvigt, vil holdet gerne studere nitrater i ældre befolkningsgrupper også.

"Et problem for ældre er at musklerne bliver svagere, langsommere og mindre kraftfulde. Efter en vis alder mister folk omkring en procent af deres muskler om året," siger Coggan.

"Hvis vi kan øge muskelkraften som vi gjorde i denne undersøgelse, vil det have stor betydning for ældre personer."