Når der sker et brud på åreforkalkede årer kan brudstykker rive sig løs og medføre en blodprop.Når der sker et brud på åreforkalkede årer kan brudstykker rive sig løs og medføre en blodprop.

8 madråd mod åreforkalkning

Åreforkalkning er en afgørende årsag til blodpropper og slagtilfælde, men du kan selv gøre meget for at forhindre plak i årerne.

 

Åreforkalkning skyldes aflejring af kalk, kolesterol og andre fedtstoffer, som betyder at blodårerne forskellige steder i kroppen bliver forsnævrede.

I sidste ende - afhængig af hvor hurtigt og alvorligt åreforkalkningen udvikler sig - øges risikoen for at blodet blokeres og dermed medfører hjerteanfald og slagtilfælde.

Generelt anbefaler forskerne at spise sundt, undgå overvægt og at dyrke motion, men der er også mere specifikke råd til at bremse udviklingen af åreforsnævringer.

Her er 8 råd, som kan bremse åreforkalkning:

1. Granatæbler og dadler

Både granatæbler og dadler er sunde for hjertet, men tilsammen er de endnu sundere for dit helbred.

Flere forskellige faktorer er medvirkende til at medføre åreforkalkning, bl.a. oxidering (harskning) af kolesterol, der fører til ophobning af fedt i arteriernes indre foring. 

I forsøg med åreforkalkede mus, fandt forskere fra Technion -Israel  Institute of Technology , at den tredobbelte kombination af granatæble juice, dadelfrugter og dadelkerner reducerede oxidativt stress af arterievæggen med 33 procent og nedsatte kolesterolindhold i arteriernes celler med 28 procent.

Forskerne anbefaler derfor både raske og folk med høj risiko for hjertekar-sygdomme, at indtage en kombination af et halvt glas granatæblejuice (100 ml) sammen med 3 dadler dagligt.

2. Æbler

En undersøgelse fra Ohio State University, hvor en gruppe raske, midaldrende voksne blev sat til at spise et æble dagligt i fire uger medførte en markant lavere risiko for åreforkalkning.

Forskerne konstaterede, at æbler sænkede blodets indhold af oxideret LDL - low-density lipoprotein, kaldet den "dårlige" kolesterol. Når LDL-kolesterol interagerer med frie radikaler for at blive oxideret (iltet), øger kolesterolet risikoen for inflammation og kan forårsage vævsbeskadigelse.  

Læs også: 11 madråd, der kan forhindre et slagtilfælde   http://klogkost.dk/nyheder/sygdomme/hjertekar/708-11-madrad-der-kan-forebygge-slagtilfaelde.html

"Når LDL bliver iltet, tager det en form, som forårsager åreforkalkning - hærdning af årerne," siger Robert DiSilvestro, der er professor i human ernæring ved Ohio State University.