Jordnødder er ikke bare billigere end rigtige nødder, men kan også sikre dig et længere liv med mindre risiko for at død af hjertekar-problemer.Jordnødder er ikke bare billigere end rigtige nødder, men kan også sikre dig et længere liv med mindre risiko for at død af hjertekar-problemer.

Spis jordnødder og lev længere

Jordnødder kan markant sænke din risiko for at dø tidligt - især risikoen for at dø af hjertekar-problemer.

 

Det viser en ny gennemgang af to befolkningsundersøgelser med tilsammen 200.000 deltagere, hvor forskere fra Vanderbilt University og Shanghai Cancer Institute har sammenlignet forbrug af jordnødder og risikoen for at dø tidligt. 

Undersøgelsen, der er ofentliggjort i tidsskriftet JAMA Internal Medicine, udmærker sig ved at kigge på befolkningsgrupper med lav indkomst og racemæssigt forskellige deltagere.

Også tidligere undersøgelser har vist en sammnehæng mellem forbrug af nødder og lavere dødelighed, men disse undersøgelser har primært fokusere på hvide med en højere indkomst. Denne undersøgelse inkluderer både sorte, hvide og asiater, der alle markant får forbedret deres ovelevelseschancer ved at spise jordnødder.

Analysen er baseret på flere store igangværende befolkningsundersøgelser. Deltagerne omfattede mere end 70.000 amerikanere af afrikansk og europæisk afstamning fra det sydøstlige USA med hovedsagelig lav indkomst, og mere end 130.000 kinesere fra Shanghai.

"Nødder er rige på næringsstoffer som umættede fedtsyrer, fibre, vitaminer, antioxidante fenoler, arginin og andre fytokemikalier. Alle er kendt for at være til gavn for hjertekar-systemet, sandsynligvis gennem deres antioxidante, anti-inflammatoriske og evne til at styrke endotelfunktionen (celler på blodkarrenes inderside, red.)," siger undersøgelsens seniorforfatter, dr. Xiao-Ou Shu, der er meddirektør for Global Sundhed ved Vanderbilt-Ingram Cancer Center (VICC) og professor i medicin i Epidemiologisk afdeling.

Oplysninger om deltagernes forbrug af jordnødder blev indsamlet via spørgeskemaer. I alt blev mere end 14.000 dødsfald identificeret og forbruget af jordnødder blev forbundet med en reducering af den totale dødelighed på 17-21 procent. Men reduktionen af dødsfald grundet hjertekar-sygdom var på hele 23-38 procent for den fjerdedel, der spise flest jordnødder.

Da jordnødder er langt billigere end trænødder, samt lettere at købe for folk af alle racer og i alle socioøkonomiske grupper, kan et øget forbrug af jordnødder være en billig og effektiv måde at forbedre hjertekar-sundheden, mener Shu.

Undersøgelsen afslører ikke om deltagerne hovedsageligt spiser saltede peanuts, der er den mest alminelige måde at spise store mængder jordnødder. Normalt er salt forbundet med en øget risiko for forhøjet blodtryk, hjertekar-problemer og tidlig død.

"Dataen stammer fra observationer og er ikke kliniske forsøg, så vi kan ikke være sikre på, at jordnødder var årsag til den reducerede dødelighed," siger dr. William Blot, der er meddirektør for Cancer Prevention, Control and Population-based Research at VICC og medforfatter på undersøgelsen.

Tags: jordnødder, peanuts, dødelighed, hjertekarsygdom