Salt undertrykker et hormon, der forhindrer for højt blodtryk.Salt undertrykker et hormon, der forhindrer for højt blodtryk.

Salt blokerer hormon, der forhindrer højt blodtryk

For meget salt "omprogrammerer" hjernen og blokerer en naturlig sikkerhedsmekanisme, der normalt forhindrer for højt blodtryk.

 

Selv om forbindelsen mellem salt og forhøjet blodtryk er velkendt, har forskere indtil nu haft svært ved, at forklare, hvordan et højt saltindtag forhøjer blodtrykket.

Men nu har forskere fra et canadiske universitet McGill's medicinske fakultet opdaget at meget salt i kosten medfører ændringer i de centrale af hjernens kredsløb.

"Vi fandt, at en periode med et højt saltindtag forårsager en biokemisk forandring i neuronerne, der frigiver vasopressin (VP) i det systemiske kredsløb hos rotter," siger undersøgelsens chefforsker professor Charles Bourque, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Neuron.

Vasopressin er et hormon, der dannes i hjernens hypothalamus og virker på nyrerne, hvor det reducerer urinudskillelsen. Hvis vi ikke urinerer bliver kroppens vandmængde for stor, hvilket øger blodtrykket. Har vi for lidt vand i kroppen, frigøres således mere vasopressin, så vi ikke udskiller væske.

"Denne ændring, som involverer et neurotrofisk molekyle kaldet BDNF (hjerneafledt neurotrofisk faktor), forhindrer hæmningen af disse særlige neuroner fra andre celler," forklarer Bourque.

Holdets resultater viser, at et højt saltindtag medfører, at kroppens arterietryks kredsløbssignaler forhindrer hæmning af de neuroner, der sætter gang i vasopressin. Deaktiveringen af denne naturlige sikkerhedsmekanisme får blodtrykket til at stige, når man har spist meget salt over et længere stykke tid.

Selv om foskernes opdagelse øger forståelsen af sammenhængen mellem saltindtag og blodtryk, er der behov for mere forskning for at finde ud af hvordan man kan bruge denne viden i behandlingen - og om den samme mekanik også gælder hos mennesker.