Skip to main content
logo for klog kost

Kylling kan sænke højt kolesteroltal

{module Google Generel Top}

Det mørke kød i kylling og kalkun indeholder et stof, der kan beskytte mod blodpropper i hjertet hos kvinder.Et næringsstof fundet i fjerkræ kan give beskyttelse mod iskæmisk hjertesygdom hos kvinder med højt kolesteroltal.

Taurin hedder stoffet, der findes i det mørke kød i kyllinger og kalkuner, men også i nogle fisk og skaldyr.

Det er også kendt som en ingrediens i flere energidrikke, blandt andet Red Bull. Indtil 2009 var stoffet ulovligt i Danmark, fordi det får hjertet til at slå hurtigere.

Undersøgelsen, foretaget af forskere ved New York Universitets Langone Medical Center, viste dog at højere taurin-indtag tilsyneladende også er forbundet med en markant lavere risiko for iskæmisk hjertesygdom blandt kvinder med høje kolesteroltal. Stoffet havde dog ikke nogen målelig effekt på kvinder med lavt kolesteroltal.

Iskæmisk hjertesygdom er karakteriseret ved reduceret ilttilførsel til hjertemuskelen, som skyldes forsnævrede eller blokerede kranspulsårer. Sygdommen kan resultere i blodprop i hjertet.

Der har tidligere været nogle dyreforsøg, der indikerer at taurin kan være gavnligt for hjerte-kar-sygdom, men det er første gang at der er offentliggjort undersøgelse om virkningen af taurin på mennesker, forklarer doktor Yu Chen, ph.d., lektor i epidemiologi ved NYU School of Medicine.

"Vores fund er meget interessant. Taurin synes i sin naturlige form, at have en signifikant beskyttende effekt hos kvinder med højt kolesteroltal."

Hjertesygdomme er en af de største dødsårsager i Danmark, ansvarlig for hvert femte dødsfald. Dr. Chen og hendes kolleger gennemførte deres studie ved hjælp af data og prøver fra NYU Women Health Study. Den oprindelige undersøgelse omfattede mere end 14.000 kvinder mellem 34 og 65 år, mellem 1985 og 1991 ved en brystkræftscreening i New York City. Ved indskrivningen blev en bred vifte af medicinske, personlige og livsstilsoplysninger registreret, og de data og prøver anvendes fortsat til en række medicinske undersøgelser.

Forskerne målte taurin-niveauet i serumprøver indsamlet i 1985 - før sygdommen forekom - hos 223 deltagere, der udviklede eller døde af iskæmisk hjertesygdom i perioden mellem 1986 og 2006. Forskerne sammenlignede derefter disse prøver med de taurin-niveauer i serumprøver indsamlet på samme tid for 223 deltagere, der ikke havde udviklet kardiovaskulær sygdom.

Blandt kvinder med højt kolesteroltal, var de, der havde høje niveauer af taurin, 60 procent mindre tilbøjelige til at udvikle eller dø af iskæmisk hjertesygdom i forhold til kvinder med lavere taurin-niveauer.

Dr. Chen understreger at undersøgelsen stort set kun omfattede hvide kvinder og resultaterne derfor ikke umiddelbart kan overføres til hverken mænd eller andre racer. Hertil kommer, at det er uklart, om syntetisk taurin som tilsætningsstof i fødevarer og drikkevarer vil have den samme virkning.

"Vi studerede taurin, der findes i blodet fra naturlige kilder," forklarer Dr. Chen.