Skip to main content
logo for klog kost

Omega-3 kan beskytte din hjerne mod alkoholskader

Spiser du masser af laks og andre fede fisk kan du undgå de skader, alkohol risikerer at påføre din hjerne.

{snippet start}

Det viser en ny undersøgelse, hvor forskere har undersøgt hvordan omega-3 fiskeolie påvirker hjerneceller hos rotter, der var blevet drukket fulde.

Mange undersøgelser af mennesker har vist, at langvarigt alkoholmisbrug forårsager hjerneskade og øger risikoen for demens. Den nye undersøgelse fandt, at omega-3 beskytter mod betændelse og neurocellers død.

Rotternes hjerneceller blev udsat for alkohol i mængder, der svarer til fire gange den lovlige grænse for at måtte køre bil, hvilket er en mængde der også ses hos alkoholikere.

Undersøgelsen viste at hjerneceller der udover alkohol også var blevet udsat for omega-3 havde 90 procent mindre neuro-inflammation og døde hjerneceller.

En tidligere meta-analyse af omkring 75 undersøgelser har vist, at moderat alkoholforbrug kan reducere risikoen for demens og kognitiv svækkelse med alderen.

Uskadeligt

Begrænsede mængder alkohol kan tilsyneladende gøre hjerneceller mere fitte fordi de stresser cellerne og dermed skærper dem til at klare større belastninger, som kan forårsage demens. Men for meget alkohol overvælder cellerne, hvilket kan føre til neuroinflammation og celledød.

"Fiskeolie har potentiale til at hjælpe med at holde hjernen sund hos kroniske alkoholikere," siger chefforskeren dr. Michael A. Collins fra Loyola University Chicago Stritch School of Medicine, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med University of Kentucky and the National Institute of Alcohol Abuse and Alcoholism (NIAAA).

"I det mindste, er det usandsynligt, at det ville skade dem," pointerer han

Yderligere undersøgelser er dog nødvendige for at bekræfte, om fiskeolie beskytter mod alkoholrelaterede kognitiv problemer og demens.

Collins understreger dog, at den bedste måde for en alkoholiker at beskytte hjernen er at skære ned på forbruget eller helt at holde op med at drikke.

"Vi ønsker ikke folk skal tro, det er okay at tage et par fiskeoliekapsler, og derefter fortsætte med at drikke," siger han.