Skip to main content
logo for klog kost

Så meget reducerer fisk risikoen for demens

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

Et højt niveau af langkædede omega-3 flerumættede fedtsyrer i blodet kan nedsætte risikoen for små infarkter og andre hjerneabnormiteter, der er knyttet til kognitiv tilbagegang hos ældre.

Det viser en ny undersøgelsen, der er offentliggjort i Journal of American Heart Association, hvor forskere har undersøgt sammenhængen mellem plasma phospholipid omega-3 flerumættede fedtsyrer - der er en objektiv biomarkør for omega-3 - og tidlige tegn på hjerneabnormiteter fundet ved magnetisk resonans (MRI).

Tidligere forskning har knyttet et stort forbrug af visse fisk til en reduktion af sådanne tidlige tegn på hjerneabnormiteter, der kan medføre tab af kognitive evner som hukommelsestab, og er forbundet med øget risiko for demens og slagtilfælde.

Undersøgelsen er baseret på data fra mere end 2.000 ældre mennesker, som var blevet fulgt i fem år, opdagede at de, der havde et højt indhold af omega-3 i blodet havde en cirka 40 procent lavere risiko for små hjerneinfarkter.

{module 120}

Undersøgelsen fandt også, at folk, der havde et højt omega-3 indhold også havde færre forandringer i den hvide substans i deres hjerner i løbet af de fem år.

Flere tegn på sundere hjerner

"Blandt ældre mænd og kvinder var især DHA forbundet med sundere hjerner, herunder lavere risiko for små infarkter dybt i hjernen, bedre hvid substans, og lavere risiko for forværring af den hvide substans," skriver forskerne.

"Vores resultater understøtter behovet for yderligere prospektive observationsstudier med fedtsyre-biomarkører, samt randomiserede interventionsundersøgelser for at vurdere den rolle omega-3 flerumættede fedtsyrer har på hjernen og sygdom senere i livet," tilføjer de.

I alt har 3.660 personer over 65 fået foretaget hjernescanninger for at afsløre såkaldte tavse hjerneinfarkter eller små læsioner i hjernen, der kan medføre tab af kognitive evner, demens og slagtilfælde. Derudover fik de taget blodprøver. Fem år efter fik 2.313 af deltagerne gentaget hjernescanningerne og blodprøverne.

Efter at have taget forbehold for andre risikofaktorer, der kan medføre hjerneinfakt, konstaterede forskerne at risikoen var hele 40 procent lavere for deltagere med det højeste omega-3 indhold i blodet i forhold til dem med det laveste indhold.

"Vores undersøgelse tyder på, at cirkulerende langkædede omega-3 fedtsyrekoncentrationer er forbundet med lavere risiko og kan forebygge visse subkliniske hjerneabnormiteter, der er almindelige hos ældre," konkluderer forskerne.