Fisetin er et stof i bl.a. jordbær, der har vist sig at forhindre hukommelsestab selv hos Alzheimers-ramte mus.

Jordbær bremser hukommelsestab

 

Et stof i jordbær og andre frugter og grøntsager kan muligvis stoppe hukommelsestab, som følge af Alzheimers sygdom.

Det viser en undersøgelse fra Salk Institute for Biological Studies, der i forsøg med stoffet fisetin på mus, som normalt udvikler Alzheimers symptomer mindre end et år efter fødslen, forhindrede at deres hukommelse og indlæringsevne blev mindsket.

Stoffets effekt skyldes dog ikke at det stopper den nedbrydning af hjernen, der er forårsaget af dannelsen af amyloid forkalkning og ophobning af proteiner, som normalt får skylden for Alzheimers sygdom.

Opdagelsen tyder på man kan behandle Alzheimers symptomer uden at behandle den amyloide plak, der langsomt forkalker hjernen.

"Vi har tidligere vist, at fisetin kan forbedre hukommelsen hos normale dyr," siger undersøgelsens chefforsker Pamela Maher fra Salk Cellular Neurobiologi Laboratory i Californien.

"Men nu har vi også vist, at det også kan have en effekt på dyr, der er ramt af Alzheimers."

Det er mere end et årti siden, Maher opdagede, at fisetin hjælper med at beskytte neuroner i hjernen mod aldersforringelser. Hun og hendes kolleger har siden - i både isolerede cellekulturer og museforsøg - testet hvordan forbindelsen har både antioxidant og anti-inflammatoriske virkninger på celler i hjernen. For ganske nylig opdagede de, at fisetin påvirker signalveje, der menes at være involveret i hukommelsen.

"Vi har indset, at fisetin har en række egenskaber, som kan være gavnlige i forhold til Alzheimers," siger Maher .

Ingen Alzheimers-symptomer

Så Maher startede forsøg med en stamme af mus, der har mutationer i to gener forbundet med Alzheimers sygdom. Forskerne begyndte at tilføje fisetin til deres mad, da de var tre måneder gamle. Da musene blev ældre testede forskerne deres hukommelse og indlæringsevne i labyrinter.

I ni måneders alderen begyndte en kontrolgruppe af mus, der ikke havde fået fisetin, at klare sig dårligt i labyrinterne, mens musene, der havde fået en daglig dosis fisetin, klarede sog som normale mus, både ni måneder og et år gamle.

"Selv da Alzheimers-sygdommen havde udviklet sig, var fisetin i stand til at forebygge symptomerne," siger Maher, der har fået resultaterne offentliggjort i tidsskriftet Aging Cell.

Forskerne konstaterede, at fisetin påvirkede de signalveje, der normalt er ramt af inflammation ved at dæmpe aktiviteten af disse veje - og fyldt med antiinflammatoriske. Særligt et protein kaldet P35 blev blokeret fra at blive spaltet i en kortere version hos fisetin-mus.

Den forkortede version af p35 er kendt for at tænde og slukke mange andre molekylære veje.

Undersøgelser af isoleret væv havde antydet, at fisetin også kunne mindske omfanget af amyloid forkalkning i Alzheimers-ramte hjerner, men scanninger viste i forsøget at det ikke var tilfældet.

"Fisetin påvirkede ikke plak, det ser ud til at fungere på andre måder, der ikke tidligere er blevet alvorligt undersøgt," siger Maher, der erkender at forsøget lider af et alvorligt´problem.

"Vi satte allerede mus på den forebyggende medicin, før de havde fået hukommelsestab. Men selvfølgelig går mennesker ikke til lægen, før de allerede har problemer med hukommelse."

Så det næste skridt bliver, at teste, om fisetin kan hjælpe på hukommelsen, når den allerede er dukket op.

Men i mellemtiden kan det være en god ide at spise rigeligt med jordbær fra så tidlig alder som muligt.