Acai-bær vokser på palmen acai i amazone regnskoven. Bærene vokser vildt og frit, og findes kun i toppen af palmetræet. Foto: CostaPPPR/wikimedia

Acai-bær beskytter mod Alzheimers

 

Acai-bær beskytter formentlig hjernen mod Alzheimers ved at hæmme ophobning af beta-amyloid proteiner.

Det viser i hvert fald et australsk studie fra University of Adelaide offentliggjort i Neuroscience Letters, hvor forskere har undersøgt, om Acai ekstrakter gav nogen beskyttelse for tab af celler på grund af virkningerne af beta-amyloid . Resultater af reagensglas-undersøgelser viste, at man ved at forbehandle celler med acai-ekstrakt og derefter udsætte dem for en særlig form for beta-amyloid kaldet Aß1-42 fik enten et signifikant mindre celletab eller en forbedring af cellernes levedygtighed.

Opbygningen af plak fra beta-amyloidaflejringer er forbundet flere celleskader og -død i hjernen pga. oxidativt stress. Dette medfører tab af kognitive funktioner og en øget risiko for Alzheimers, der er den mest almindelige form for demens.

"Forskerne kan have fundet den underliggende mekanisme, der får fenoler i açai til at beskytte mod aldersrelateret tab af kognitiv funktion og hukommelse og endda en bred vifte af neurodegenerative sygdomme," siger dr. Alexander Schauss, der er en førende forsker i acai-bær.

Bærret har tidligere vist sig at påvirke celle signalering, enzymaktivitet, vedligeholdelse af oxidation og antioxidant balance , receptor sensitivitet, genregulering og reduktion af produktionen af pro-inflammatoriske cytokiner.

"Acai-ekstrakter og bær besidder høje niveauer af anti-oxidanter , der generelt menes at afbøde de skadelige virkninger af reaktive iltarter i cellekultur. Men at acai gør det sværere for beta-amyloid at overleve er et nyt fund," siger forskerne.