Næring til hjernen

Drik kaffe og spis et æble.Hvis man lytter til alle de smarte reklamefolks ord, må man tro, at den rette mad og de rigtige kosttilskud kan gøre mirakler for koncentrationen, hukommelsen, opmærksomheden og hjernens generelle funktion. Men er det virkelig sandt?

Der er ingen tvivl om, at fødselsdatoen også betyder, at kroppen og hjernen ældes. De gode nyheder er dog, at man kan forøge chancerne for at bevare en sund hjerne.

Og sunde føde- og drikkevarer bidrager helt klart.

Det lyder banalt, men det er sandt: Hvis din kost mangler vigtige næringsstoffer, ødelægger det din evne til at koncentrere dig. At spise for meget og for lidt kan også påvirke evnen til at fokusere.

Et voldsomt måltid kan få dig til at føle dig sløv, mens få lille kalorieindtag kan resultere i distraherende sult. Gør det godt for din hjerne:

Stræb efter en velafbalanceret kost med stor variation af sunde fødevarer. Styrk hjernen inden den store dag Skal du toppræstere, f.eks. op til en eksamen, så er der et par få gode råd til at styrke koncentrationsevnen. Begynd med et måltid bestående af 100 pct. frugtjuice, en fuldkornsbolle med laks og en kop kaffe. Udover dette måltid anbefaler eksperterne:

• Få en god nats søvn

• Sørg for at drikke rigeligt

• Dyrk motion

• Dyrk meditation

Koffein godt for din opmærksomhed

Der findes desværre hverken en føde- eller drikkevare, som booster din IQ eller gør dig klogere. Men koffein kan give dig et energi-shot og hjælpe dig med at fokusere. Kaffein i kaffe, chokolade, energidrikke og visse medikamenter får dig helt sikkert til at spærre øjnene op, selvom det kun er på kort sigt.

Men overdriv ikke – det kan give dig ubehag som f.eks. rysteture.

Sukker kan øge din årvågenhed

For din hjerne er sukker den bedste kilde til energi til hjernen. Ikke det hvide sukker, men den glukose, som din krop skaber af den sukker og kulhydrater, du spiser. Derfor giver et glas sodavand eller et stykke sødt at spise et kort boost til hukommelsen, tankevirksomheden og dine mentale evner.

Men indtager du for meget, svækkes din hukommelse sammen med resten af kroppen. Begræns dit sukkerindtag, så det kan styrke hukommelsen, uden at det koster på vægten.

Morgenmad er brændstof til hjernen

Måske er du fristet til at springe morgenmaden over? Undersøgelser har vist, at hvis du spiser morgenmad, styrker du din korttidshukommelse og opmærksomhed.

Studerende, der spiser morgenmad, klarer sig signifikant bedre end dem, der ikke gør. Og øverst på forskernes liste over mad, der giver hjernen energi, er fuldkorn, mælkeprodukter og frugt. Men undgå at overspise, forskerne har nemlig også fundet, at morgenmad med mange kalorier ødelægger koncentrationen.

Fisk er hjernens foretrukne

En proteinkilde, der virkelig giver hjernen et skub, er helt klart fisk. De er rige på omega 3 fedtstoffer, som er vigtigt for hjernens funktion og udvikling. Disse sunde fedtstoffer giver fantastisk styrke til hjernen.

En kost med højt niveau af omega 3 er af forskerne forbundet med lavere risiko for demens og slagtilfælde, med langsommere mental svækkelse, og måske spiier de også en vital rolle i en styrkelse af hukommelsen – især når vi bliver ældre. Hvis du vil styrke både din hjerne og dit hjerte, bør du spise fisk mindst to gange om ugen. Tag en daglig dosis nødder og chokolade Nødder og frø er gode kilder til antioxidanten, E-vitamin, som forhindrer hjernens aldersbetingede nedtur. Mørk chokolade indeholder også andre stærke antioxidanter ligesom det indeholder naturlige stimulanser som koffein, der hjælper på koncentrationen og evnen til at fokusere.

Spis avokadoer og fuldkorn

Alle kroppens organer er afhængige af blodgennemstrømning, især hjerte og hjerne. Hvis man spiser en kost med mange fuldkorn og frugt, som f.eks. avokado, kan man reducere risikoen for hjertekar-sygdomme og man kan sænke kolesterolindholdet i blodet. Det begrænser risikoen for åreforkalkning og styrker blodgennemstrømning i årerne, og fyrer derved op under hjernecellerne.

Fuldkorn, som f.eks. popcorn og hele hvedekorn, bidrager også til kosten med fibre og E-vitaminer. Og avokadoernes fedt er enkeltumættet og derfor sundt. Blåbær er supernæring Dyreforsøg viser, at blåbær kan beskytte hjernen mod ødelæggelse fra de frie radikaler og kan måske begrænse effekten af aldersrelaterede sygdomme i hjernen som Alzheimsers og demens.

Undersøgelser viser også, at kost med mange blåbær, klart styrker indlæringen og muskelkraften hos ældre rotter.