Undgå demens: Drop saltet og løb

Det er måske svært at forestille sig, men er det virkeligt nødvendigt med al det salt. Også hvis du ved at du risikerer at blive dement. Vil du undgå at sidde isoleret på plejehjemmet ramt af alzheimers eller en anden form for demens, så skal du droppe saltet og løbe en tur.

Selv om du allerede er oppe i årene er det ikke for sent, viser en canadisk undersøgelse, der har set på gamles forbrug af salt og motion.

Og undersøgelsen viser at de ældre deltagere i undersøgelsen, der dyrkede mindst motion og spiste mest salt ikke blot udsætter sig for hjertesygdomme, men også mister cognitive evner.

Forskere ved Baycrest i Toronto har i samarbejde med kolleger på Institut Universitaire de geriatrie de Montréal, McGill University og Université de Sherbrooke igennem tre år fulgt salt-indtaget og den fysiske aktivitet hos 1.262 raske ældre mænd og kvinder i alderen 67 - 84 år, bosat i Quebec, Canada.

Mens lavt saltforbrug i mange år har været kendt for at kunne reducere blodtryk og risiko for hjertesygdom, er dette den første undersøgelse, der viser fordele for hjernens sundhed hos raske ældre voksne.

- Vi har sikret vigtige beviser på, at saltindtag ikke kun påvirker hjertet sundhed, men også hjernens, siger Dr. Alexandra Fiocco, der er undersøgelsens ledende forsker.

Undersøgelsens deltagere havde et gennemsnitligt saltforbrug på 3,1 gram dagligt - laveste var 2,2 gram og højeste over otte gram.

I danmark lyder anbefalingerne på et dagligt forbrug på maksimalt fem gram om dagen, men gennemsnittet for danske mænd er ti gram og for kvinder 8 gram. I canada lyder anbefalingen på max. 2,3 gram dagligt.

Forskerne brugte en modificeret Mini-Mental State Examination til at måle den kognitive funktion hos deltagerne ved forsøgets begyndelse oge gentog den årligt i forsøgets tre års varighed.

Ingen demens ved lavt saltforbrug

- Resultaterne af vores undersøgelse viste, at en kost med et højt saltindhold, kombineret med minimal motion, især var til skade for den kognitive præstation hos de ældre voksne, siger Dr. Fiocco.

- Men den gode nyhed er, at stillesiddende ældre voksne ingen kognitiv tilbagegang viste i de tre år, vi fulgte dem, hvis de havde et lavt saltforbrug.

- Disse data er særligt relevante, da vi ved, at ældre gerne gumler på saltholdigesnacks når de surfer mellem stillesiddende aktiviteter, som at se tv eller spille computerspil, der er hyppige tidsfordriv for mange voksne," siger Dr. Carol Greenwood, der er en af undersøgelsens andre bagmænd og internationalt anerkendt forkser i ernæring og kognitiv funktion i slutningen af livet.

- Denne undersøgelse påviser en yderligere risiko forbundet med livsstil, der er meget typisk for vestlige befolkninger.

I løbet af de næste tyve år boomer antallet af ældre og udover at det vil medføre gigantisk stigende udgifter til fysiske sygdomme, vil demens-problemer også stige.

De canadiske forskeres undersøgelse viser at en del af disse udgifter vil kunne reduceres, hvis der stilles krav om lavere saltindhold i fødevarer - udover at tusinder vil kunne få et længere liv med en klar hjerne.