Tandpastaen kan give dit barn fødevareallergi

Tjek din tandpasta om den indeholder triclosan. Ifølge undersøgelsen fra Johns Hopkins kan det være årsag til allergi.Paradoksalt nok kan forældres ønske om at lære barnet ordentlig mundhygiejne betyde at barnet ikke kan tåle visse fødevarer. Et kemisk stof i tandpasta kan nemlig muligvis medføre at børn udvikler fødevareallergi.

Forskere fra Johns Hopkins Children Center i USA har undersøgt sammenhængen mellem et barns urinniveau af antibakterielle midler og konserveringsmidler, der findes i mange personlige hygiejneprodukter, og tilstedeværelsen af IgE-antistoffer i barnets blod.

IgE-antistoffer er immune kemikalier, der stiger som respons på et allergen og er markant forhøjet hos personer med allergi.

"Vi konstaterede en sammenhæng mellem stofferne i hygiejnemidlerne, der blev målt i urinen sammenholdt med allergirisikoen i form af cirkulerende antistoffer mod specifikke allergener," siger ledende forsker Dr. Jessica Savage, der har brugt eksisterende data fra en national sundhedsundersøgelse af 860 børn i alderen 6 til 18 år.

Risikoen for fødevareallergi var mere end dobbelt så udtalt hos børn med de højeste niveauer af triclosan - et antibakterielt middel brugt i sæber, mundskyl og tandpasta - som hos børn med de laveste triclosan niveauer.

Forskerne mener dog ikke, at resultaterne nødvendigvis påviser, at antibakterielle midler og konserveringsmidler i sig selv forårsager allergier, men antyder, at disse midler spiller en rolle i immunsystemet udvikling.

Deres resultater er også i overensstemmelse med den såkaldte hygiejnehypotese, som for nylig har fået gennemslagskraft som en mulig forklaring af det stigende antal mennesker med fødevare- eller andre allergier i den vestlige verden

Hypotesen går ud på at den tidlige barndoms eksponering for almindelige patogener er afgørende i opbygningen af sunde immunresponser.

Manglen på en sådan eksponering kan ifølge teorien føre til et overaktivt immunsystem eller fejltændinger mod uskadelige stoffer, såsom fødevareproteiner, pollen eller skæl.

Ødelægger skrøbelig balance

- Forbindelsen mellem allergirisiko og antimikrobiel eksponering tyder på, at disse midler kan ødelægge den skrøbelige balance mellem gavnlige og dårlige bakterier i kroppen og føre til immunsystemets dysregulation, hvilket igen øger risikoen for allergi, tilføjer Savage.

I undersøgelsen havde børn med det højeste urinindhold af triclosan også de højeste niveauer af fødevare IgE-antistoffer, og dermed den højeste allergirisiko, i forhold til børnene med det laveste triclosan niveau.

Børn med det højeste urinindhold af parabener - et konserveringsmidler med antimikrobielle egenskaber, der anvendes i kosmetik, fødevarer og medicin - var mere tilbøjelige til at have påviselige niveauer af IgE-antistoffer mod miljømæssige allergener som pollen og skæl.

Forskerne målrettede oprindeligt deres interesse på syv ingredienser, der tidligere har vist sig at forstyrre de endokrine funktioner i laboratorie- og dyreforsøg.

Disse forbindelser var bisphenol A - fundet i plast - og triclosan, benzophenon-3 og propyl, methyl-, butyl-og ethyl parabener, fundet i personlig hygiejne-produkter og visse fødevarer og medicin.

Triclosan værst

Interessant nok var triclosan og propyl og butyl parabener, som alle har antimikrobielle egenskaber, de eneste, der viste sig at være forbundet med øget allergirisiko i den aktuelle undersøgelse, konstaterer forskerne.

"Dette resultat tyder på at antimikrobielle egenskaber ved disse stoffer er en sandsynlig årsag til deres påvirkning af immunsystemet," siger ledende efterforsker Corinne Keet, MD, MS, en allergolog på Johns Hopkins Children Center.

Børnene med det højeste urinindhold af triclosan havde desuden næsten dobbelt så stor risiko for miljø-allergi som f.eks. pollenallergi, som børnene med de laveste urinkoncentrationer.

Dem med de højeste niveauer af propylparaben i urinen havde dobbelt så stor risiko for en miljø-allergi. Højt parabenindhold i urinen var til gengæld ikke forbundet med risiko for fødevareallergi.