Rosmarin og oregano påvirker insulin på samme måde som flere diabetes-midler, der skal sikre blodsukkerkontrol.

Oregano og rosmarin kan regulere blodsukkeret

De populære køkkenurter oregano og rosmarin er fyldt med sunde stoffer, og nu viser laboratorieforsøg, at de kan virke på samme måde som receptpligtig diabetesmedicin.

 

En ny undersøgelse offentliggjort i Journal of Agricultural and Food Chemistry viser, at dyrkningsmetoderne er afgørende for effekten, og de har også identificeret, hvilke forbindelser, der har størst mulighed for at forebygge diabetes.

Nogle mennesker kan håndtere sygdommen med motion og ændringer i deres kost, og andre tager medicin. Men ikke alle kan holde sig til en ny livsstil eller har råd til receptpligtig medicin, der er nødvendig for at holde deres blodsukkerniveau i skak.

Nyere forskning har vist, at urter kan give en naturlig måde at sikre lavere glukose i blodet.

Forskerne fra Division of Nutritional Sciences and Department of Food Science and Human Nutrition, University of Illinois med Elvira Gonzalez de Mejia i chefrollen testede fire forskellige urter, enten drivhus-dyrkede eller tørrede kommercielle versioner, for deres evne til at forstyrre to diabetes-relaterede enzym, som også er et mål for et receptpligtigt lægemiddel.

De testede tre typer oregano - græsk og mexicansk samt varianten marjoram oregano - og rosmarin.

De to enzymer dipeptidylpeptidase IV (DPP-IV) og proteintyrosinphosphatase 1B (PTP1B) spiller hhv. en rolle i insulinsekretion og insulin-signalering.

Forskerne konstaterede, at drivhusversionerne indeholdt flere polyfenoler og flavonoider sammenlignet med de tilsvarende kommercielle urter. De var da også bedst til at hæmme DPP-IV-enzymet, der har betydning for insulinskretion, mens det var de kommercielle tørre ekstrakter, der var bedst til at hæmme det PTP1B-enzymet, som har betydning for insulin-signalering.

Biokemisk var de bedste hæmmere af DPP-IV cirsimaritin, hispidulin og naringenin Samlet set indeholder urterne flere flavonoider der hæmmer DPP-IV og bør undersøges nærmere med hensyn til deres potentiale i behandlingen af diabetes, konstaterer forskerne.