Nødder kan afløse diabetesmedicin

Overraskende nok har det vist sig at nødder kan hjælpe type 2-diabetespatienter med at kontrollere blodsukkerniveauet.Overraskende nok har det vist sig at nødder kan hjælpe patienter med diabetes 2 at kontrollere blodsukkerniveauet.

Bare en håndfuld rå, usaltede nødder eller mandler om dagen kan reducere udsving i blodsukkeret med samme effektivitet som visse medicinske præparater.

- Nødder har indtil for nylig været anset som fed mad, alle burde undgå, siger dr. David Jenkins, der er canadisk forsker i ernæring og stofskifte ved University of Toronto. Sammen med forskere på St. Michaels Hospital i Toronto har hans team sat kraftigt spørgsmålstegn ved den hidtidige holdning til nødder. Forskernes resultater viser en overraskende stor effekt, på niveau med medicinsk behandling.

- Det er helt klart, at mennesker med diabetes, især på grund af deres disposition for at blive overvægtige, har fået at vide, at de skulle undgå nødder, siger Jenkins.

På niveau med medicin

Men det har altså vist sig, at hasselnødder, mandler, valnødder og peacannødder kan sænke blodsukkerniveauet og kolesteroltallet, hvis man spiser dem i stedet for en hamburger eller anden almindelig fed og kulhydratrig mad. Et sådan skift fra mættet fedt og kulhydrater til vegetabilske proteiner og olier giver den store gevinst. Det ’gode’ fedt sænker faktisk i sig selv blodsukkerniveauet, uden at forskerne dog endnu helt kan forklare hvordan.

- Desuden indtager man ikke så mange glukose-producerende næringsstoffer, som ved de andre typer fedtholdige fødevarer. Så man vinder på to fronter, siger Jenkins, der fortæller, at denne dobbelte effekt ved nødderne kan sænke glukose niveauet, som helst skal under 7, med 0.2. Som en tommelfingerregel skal det medicinsk præparat sænke glukose niveauet med 0.3, før det godkendes og anbefales som behandling.

- Og efter nogen tid oplever vi desuden et lavere kolesteroltal, hvilket er relevant for diabetespatienter, der har en større risiko for hjertesygdomme, siger dr. Jenkins.

Undersøgelsen af offentliggjort i magasinet Diabetes Care.