Overvægtigt parAt pæreformen er sundere end æbleformen er måske mere myte end virkelighed.

Pæreformen er ikke så ufarlig som du tror

Pæreformede mennesker skal ikke tro at de er bedre beskyttede end æbleformede mennesker mod diabetes og hjertekar-sygdomme.

 

Folk, der er "æbleformet" - med fedt mere koncentreret omkring maven - har længe været betragtet som mere udsatte for sygdomme som hjertesygdomme og diabetes end dem, der er "pæreformet" - altså har fedtet placeret på baller, hofter og lår.

Men ny forskning udført på UC Davis Health System offentliggjort i The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism sår tvivl om pæreformens fordele måske er mere myte end virkelighed.

Undersøgelsen viste, at fedt lagret i bagdelen - glutealt fedtvæv - udskiller unormale niveauer af chemerin og omentin-1, der er proteiner, som kan føre til betændelse og en prædiabetisk tilstand kendt som insulinresistens hos personer med tidligt metabolisk syndrom.  

Metabolisk syndrom refererer til en gruppe af risikofaktorer, der optræder sammen og fordobler risikoen for hjertesygdomme og øger risikoen for diabetes mindst fem gange.

Risikofaktorerne er en stor talje, et lave niveau af det "gode" LDL-kolesterol, et højt blodtryk samt høje fastende blodsukker-niveauer (insulinresistens) og høje triglycerid-niveauer.

Læs også: Forskere opdager protein, der regulerer fedme

"Fedt på maven har længe været betragtet som den mest skadelige for helbredet, mens fedt på bagdelen mentes at beskytte mod diabetes, hjertesygdomme og metabolisk syndrom," siger Ishwarlal Jialal, ledende forfatter af undersøgelsen og professor i patologi og laboratoriemedicin og i intern medicin ved UC Davis.

"Men vores forskning er med til at aflive myten om, at bagdelens fedt er ufarligt. Den tyder også på, at unormale proteinniveauer kan være en tidlig indikator, der kan identificere patienter med risiko for at udvikle metabolisk syndrom. "

Bagdelen udskiller forhøjede protein-niveauer

Undersøgelsen konstaterede at bagdelen udskiller forhøjede niveauer af chemerin- og lave niveauer af omentin-1-proteiner hos personer med tidlig metabolisk syndrom. Det er proteiner, der korrelerer med andre risikofaktorer for hjertesygdomme og diabetes. Et højt chemerin-niveau korrelerer med både forhøjet blodtryk, forhøjede niveauer af C-reaktivt protein (tegn på betændelse) og triglycerider, insulinresistens, og lave niveauer af HDL-cholesterol. Lave omentin-1-niveauer korrelerer med høje niveauer af triglycerider og blodsukkerniveauer og lave niveauer af HDL-kolesterol.  

"Høje chemerin niveauer hænger altså sammen med med fire af de fem kendetegn for metabolisk syndrom og kan være en lovende biomarkør for metabolisk syndrom," siger Jialal.

Læs også: Fedme beskytter hjertesyge mod en tidlig død

"Og da det også er en indikator for inflammation og insulinresistens, kunne det også være en biomarkør for at definere en høj fedmerisiko. Den gode nyhed er, at med vægttab, kan du reducere chemerin niveauet sammen med risikoen for metabolisk syndrom."  

Undersøgelsen er baseret på 45 patienter med tidligt metabolisk syndrom - defineret som at have mindst tre risikofaktorer for metabolisk syndrom. En kontrolgruppe på 30 personer havde mindre end to risikofaktorer for metabolisk syndrom, med normale glucose og triglycerid-niveauer.

Læs også: Fedtdepoter flytter fra hofter til mave efter overgangsalderen

Blodtal, lipidprofiler og blodglukose, blodtryk og C-reaktivt protein niveauer blev målt hos alle deltagere. Forskerne målte også fire proteiner udskilt af fedtvæv - chemerin, resistin, visfatin og omentin-1 - i plasma og i fedtprøver fra bagdelen.  

Forskerne fandt, at chemerin-niveauet blev forøget, mens omentin-1-niveauet blev reduceret i både plasma og gluteal fedt hos personer med metabolisk syndrom ved sammenligning med kontrolgruppen.  

"Fremtidens store epidemiologiske undersøgelser bør fokusere på at vurdere chemerins rolle som biomarkør for udviklingen af diabetes og hjerte-kar-sygdom i forbindelse med metabolisk syndrom," siger Jialal.