Kvinde drikker kaffeFire kopper kaffe daglift reducerer risikoen for diabetes 2 med en fjerdedel.

Kaffe beskytter mod diabetes 2

Du kan reducere din risiko for diabetes ved at drikke en masse kaffe.

 

Drikker du tre-fire kopper kaffe dagligt, kan du forebygge diabetes 2 med 25 procent. Nogle undersøgelser viser en reduceret risiko på 50 procent, hvis man drikker mindst fire kopper.

Det fortæller en ny rapport, der gennemgår den tilgængelige forskning af kaffes indflydelse på risikoen for diabetes 2.

Og rapporten viser at i forhold til personer, der drikker maksimalt to kopper kaffe om dagen er risikoen 25 procent mindre for at udvikle type 2-diabetes, hvis man dagligt drikker mere.

Læs også: Tre daglige kopper kaffe reducerer risiko for hjertesygdom

Tilmed viser nogle undersøgelser at risikoen falder yderligere 7-8 procent for hver ekstra kop kaffe. I princippet vil det betyde at risikoen helt forsvinder, hvis man drikker 13-14 kopper kaffe hver dag. Noget tyder dog på at effekten ebber ud efter ca. otte kopper.

Usikker forklaring

Spørgsmålet er dog hvorfor kaffe reducerer risikoen for diabetes. Undersøgelser med koffeinfri kaffe viser nemlig at effekten er den samme.

Forskerne mener derfor at den reducerede risiko for diabetes skyldes antioxidanter.

Navnlig antioxidanterne chlorogensyre og trigonellin kan spille en rolle ved at påvirke tidlig inflammation og tegn på diabetes.

Læs også: 7 sunde kostråd, der kan redde dig fra diabetes

I et forsøg hvor man gav forsøgspersoner enten 12g koffeinfri kaffe, 1g chlorogensyre eller 500 mg trigonellin viste, at chlorogensyre og trigonellin reducerede tidlige glucose- og insulinreaktioner.  

Andre forklaringer kan dog være at koffeinen sætter gang i kroppens energiforbrug og at stoffer i kaffen påvirker glucose-balancen.