Dejligt smager det, men bruschetta er måske en rigtig dårlig ide for folk med diabetes.Dejligt smager det, men bruschetta er måske en rigtig dårlig ide for folk med diabetes.

Spis brød til - men først efter kødet

Dit blodsukker påvirkes ikke bare af om du spiser flere eller færre kulhydrater, men også af i hvilken rækkefølge du spiser maden.

 

I hvert fald viser en ny undersøgelse at overvægtige med diabetes 2 kan forbedre deres blodsukkerkontrol ved først at spise proteiner, fedt og grøntsager før de hurtigere kulhydrater.

Tidligere undersøgelser har vist at man opnår en bedre blodsukkerkontrol ved at udsætte kulhydrater til aftensmaden.

Men ifølge den nye undersøgelse fra Weill Cornell Medical College i New York er selv den rækkefølge, som vi spiser det enkelte måltid i, afgørende for blodsukkeret og insulinniveauet.

"Vi er altid på udkig efter måder at hjælpe mennesker med diabetes sænke deres blodsukker," siger chefforsker dr. Louis Aronne, der er professor i metabolisk forskning og klinisk medicin.

"Vi er afhængige af medicin, men kost er også en vigtig del af denne proces. Desværre må vi konstatere, at det er svært at få folk til at ændre deres spisevaner," tilføjer Aronne, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Diabetes Care.

"Kulhydrater hæver blodsukkeret, men folk har svært ved at overholde anbefalinger om at skære ned på dem. Denne undersøgelse giver en mulighed for nemmere, at sænke blodsukkeret og insulinniveauet," siger Aronne.

At holde blodsukkeret under kontrol er afgørende for mennesker med diabetes 2. Hvis blodsukkeret for ofte bliver højt, kan det føre til alvorlige komplikationer som hjertesygdom på længere sigt.

I undersøgelsen deltog 11 overvægtige personer med diabetes 2, der alle tog diabetes-medicinen metformin. 

Efter en 12 timers faste natten over fik de serveret et måltid med 628 kcal (55 g protein, 68 g kulhydrat, og 16 g fedt) med samme sammensætning på 2 forskellige dage med en uges mellemrum.

Ved det første besøg fik de først kulhydrater (ciabatta brød og appelsinjuice) efterfulgt af proteiner (grillet kyllingebryst uden skind) og grøntsager (salat og tomat salat med fedtfattig italiensk vinaigrette og dampet broccoli med smør) 15 minutter senere.

Markant lavere blodsukker

En uge efter fik de maden i omvendt rækkefølge.

Ved begge lejligheder blev der taget blodprøver lige før deltagerne begyndte at spise samt 30, 60 og 120 min efter starten af ​​måltidet.

Undersøgelsen viste, at deltagernes blodsukker var omkring 29 procent lavere efter 30 minutter, 37 procent lavere efter 60 minutter og 17 procent lavere efter to timer, da deltagerne indtog kulhydraterne i ciabatta-brødet og juicen 15 minutter efter at have spiste den første del af måltidet med kylling, broccoli og tomatsalat..

Insulinniveauerne var også meget lavere, når folk indtog proteiner og grøntsager først.

Sukker og sødemidler | 19. maj 2014

Er sukker hovedskurken bag hjertekar-sygdomme?

Sukker er mere og mere tydeligt hovedskurken - og fedt den uskyldigt dømte - i sagen om…

"I stedet for at sige 'Spis ikke..." til deres patienter, kan læger i stedet sige "Spis dette før..."," siger Aronne.

"Selv om vi er nødt til få bekræftet resultaterne i en større undersøgelse kan patienter med diabetes 2 ved en simpel ændring sænke deres blodsukker i løbet af dagen, mindske hvor meget insulin de skal tage, og potentielt få en langvarig, positiv effekt på deres helbred."

Tags: diabetes 2, blodsukker