Skip to main content
logo for klog kost
A-vitamin findes i formerne retinol og caroten i mange forskellige fødevarer.

Mangel på A-vitamin mulig forklaring på diabetes 2

Mangel på A-vitamin kan være en forklaring på at nogle mennesker får diabetes 2.

{snippet start}

Ifølge en ny undersøgelse Weill Cornell Medical College i New York kan tilskud med A-vitamin eller forebygge eller reducere risikoen for diabetes 2, der er den mest almindelige form for diabetes og i Danmark påvirker op mod en halv million mennesker.

Tilstanden er karakteriseret ved insulinresistens, hvor de insulinproducerende beta-celler i bugspytkirtlen ikke er i stand til at fungere effektivt.

A-vitamin øger beta-cellernes aktivitet, hvilket betyder, at mangel på vitaminet kan spille en rolle ifor udviklingen af diabetes 2.

Der er to typer A-vitamin. Retinol findes i kød, fjerkræ, fisk og mejeriprodukter, mens beta-caroten findes i mange frugter og grøntsager. A-vitamin medvirker til cellevækst og er vigtigt for et sundt immunsystem og syn.

Tidligere undersøgelser har vist, at under fosterudviklingen er A-vitamin nøglen til beta celle produktion, men ifølge undersøgelsens hovedforfatter Dr. Lorraine Gudas, der er formand for Institut for farmakologi ved Weill Cornell, er det uklart, om A-vitamin også spiller den samme rolle i voksenalderen.

Forskerne analyserede derfor udviklingen af beta-celler blandt to grupper voksne mus. En gruppe mus var blevet genetisk modificeret så de var ude af stand til at lagre A-vitamin fra kosten, mens den anden gruppe var almindelige mus, som kunne gemme vitamin fra fødevarer som normalt.

Kunne ikke gemme A-vitamin

Forskerne konstaterede, at de genmodificerede mus, der var ude af stand til at gemme A-vitamin, oplevede betacelledød, hvilket medførte, at disse mus var ude af stand til at producere insulin.

Hvad mere er, da forskerne fjernede A-vitamin fra kosten hos sunde mus, medførte dette betydelige tab af betacellers aktivitet, hvilket også resulterede i reduceret insulinproduktion samt et forhøjet blodsukkerniveau - begge vigtige faktorer for udviklingen af diabetes 2. Da forskerne igen gav musene A-vitamin steg deres produktion af betaceller og insulin- samt blodsukkerniveauerne vendte tilbage til det normale.

Forskerne siger, at deres resultater viser, at mangel på A-vitamin kan være involveret i udviklingen af type 2-diabetes.

"Hvordan fjernelsen af A-vitamin dræber betacellerne, der står for insulinproduktionen i bugspytkirtlen, er et vigtigt spørgsmål vi ønsker at besvare," siger dr. Gudas, der har fået undersøgelsen offentliggjort i The Journal of Biological Chemistry.

"Disse betaceller i bugspytkirtlen er stærkt følsomme overfor fjernelse af A-vitamin fra kosten, hvilket ingen tidligere har konstateret."

Forskene siger, at deres resultater også tyder på, at en syntetisk form form for A-vitamin kan have potentiale til at helbrede diabetes 2 - hvilket de planlægger at tage fat på i fremtidig forskning.

  • Oprettet den .