Vindruer beskytter både mod smerter fra slidgigt og sikrer en større fleksiblitet i knæet, viser den nye undersøgelse.

Vindruer beskytter mod slidgigt og smerter

Vindruer beskytter mod udviklingen af slidgigt og lindrer smerter i knæet, samtidig med at de øger fleksibiliteten.

 

Det viser nye forsøg, hvor forskere fra Texas Womans University blandt andet har undersøgt 72 mænd og kvinders udvikling af slidgigt over en 16 ugers periode.

Deltagerne havde alle slidgigt i knæet og blev tilfældigt opdelt, så den ene gruppe skulle spise en diæt med et frysetørret vindruepulver eller et placebo-pulver. Pulvermetoden har til hensigt, at sikre at deltagerne ikke kunne vide om de spiste vindruer eller ej, samtidig med at det sikrer et konistent frobrug.

Undersøgelsens resultater blev præsenteret af chefforskeren Shanil Juma , Ph.D., på Experimental Biology konference i San Diego, Californien og viste, at både mænd og kvinder på drue-diæten havde et markant fald i selvrapporteret smerte og et generelt fald i de samlede knæsymptomer.

Denne gavnlige effekt var mere udtalt hos kvinder.

Derudover blev der observeret aldersrelaterede forskelle: Der var en 70 procents stigning i meget hård aktivitet hos deltagere under 64 år på vindruepulver, mens dem, der fik placebo rapporterede et signifikant fald i meget hård aktivitet. Deltagere over 65 år rapporterede et fald i moderat til hård aktivitet uanset om de fik druepulver eller ej.

Hos mænd var der tegn på øget brusk-stofskifte hos mænd på den drue-berigede kost; de havde højere niveauer af en vigtig brusk vækstfaktor (IGF-1) end dem, der fik placebo. Denne beskyttende effekt blev ikke observeret hos kvinderne.

Forskerne bemærkede, at der ikke var forskel i hvor meget deltagerne kunne bøje benet i nogen af grupperne.

En markør for inflammation i blodet (IL1-β) blev målt til et højere niveau i både placebo- og druegruppen, selv om stigningen var meget mindre i drue-gruppen.

Vigtige polyfenoler

"Disse resultater giver lovende data, der forbinder vindrue med to meget vigtige resultater for dem, der lider af slidgigt i knæet: reduceret smerte og forbedringer i almindelig fleksibilitet," siger Dr. Juma.

"Mere forskning er dog nødvendig for bedre at forstå resultaterne af biomarkøren i blodet samt alders- og kønsforskellene."

Dr. Juma afslørede også resultaterne af en nylig celle-undersøgelse, der så på virkningerne af hele vindrue-polyfenoler på bruskens celler og markører for bruskens tilstand.

Polyfenoler er antiinflammatoriske og antioxidante stoffer i blandt andet vindruers skræl og kerner, der har vist sig at have betydning for såvel leddegigt, hjertekar-sygdom og kræft.

Bruskceller blev først behandlet med forskellige doser af hele drue-polyfenoler og derefter påvirket med et inflammatorisk middel. Celledelingen viste sig at blive markant øget i de celler, der var behandlet med drue-polyfenol, når de blev udsat for et inflammatorisk middel. Jo flere polyfenoler cellerne fik, des mere delte cellerne sig.

Derudover var en markør for nedbrydning af brusk markant lavere ved de tre højeste doser af hele drue-polyfenoler sammenlignet med kontrolceller og celler behandlet med det inflammatoriske middel, hvilket tyder på en mulig beskyttende virkning af druer på bruskceller.

Slidgigt er en tilstand, hvor det naturligt beskyttende lag mellem leddene - brusk - slides væk. Hundredetusinder af danskere er ramt af slidgigt og især slidgigt i knæet er almindeligt. Slidgigt rammer oftest hos personer over 45 år og oftere kvinder end mænd.