Kulhydratrig diæt kan sinke ALS

 

En diæt med mange kulhydrater og et højt kalorieindhold kan forsinke udviklingen af amyotrofisk lateral sklerose (ALS), som fik Jane Hoffmann til at vælge døden.

Siden den 53-årige Jane Hoffmann begyndelsen af 2014 tog til Schweiz for at få aktiv dødshjælp har mange danskere fået øjnene op for den modbydelige sygdom, der langsomt lammer kroppen.

ALS er en hastigt fremadskridende, dødelig neurodegenerativ lidelse, der påvirker de nerveceller, som styrer muskelbevægelser. Patienterne mister gradvist evnen til at styre kroppens muskler - bl.a. muskler, der styrer vejrtrækningen. Dette fører til respiratorisk svigt og død i gennemsnit omkring 3 år efter at patienterne er diagnosticeret.

Det er almindeligt at miste både muskler og fedt og patienterne oplever flere vanskeligheder ved at spise, synke og holde deres kropsvægt. Nyere studier tyder på, at disse problemer også kan bidrage til sygdomsforløbet: patienter, som er mildt fede er mere tilbøjelige til at leve længere og mus, der bærer et gen, som forårsager ALS lever længere, når de blev fodret med en kaloriefattig kost med højt fedtindhold.

En ny undersøgelse finansieret af Muscular Dystrophy Association og udført på 12 ALS -centre i USA viser at patienter, som fik en kulhydrat- og kalorierig kost oplevede færre bivirkninger (23 vs 42), og markant færre alvorlige bivirkninger (0 vs 9 ), herunder dødsfald som følge af respirationssvigt end en kontrolgruppe, der fik en normal kost.

For at deltage i undersøgelsen skulle patienter med fremskreden ALS allerede have en sonde (kendt som PEG rør), som fører direkte ind i maven. Tyve patienter blev opdelt i tre grupper, der blev sat på forskellige kostplaner.

  • En kontrolgruppe på sædvanlig kost
  • En gruppe på kulhydrat- og kalorierig kost
  • En gruppe på fedt- og kalorierig kost

Diæterne varede i 4 måneder og data om sikkerhed og overlevelse blev opsamlet fra starten af undersøgelsen i alt 5 måneder.

Patienterne i kulhydrat-gruppen tog også lidt mere på i vægt end de andre grupper (gennemsnitligt 0,39 kg per måned sammenlignet med en gennemsnitlig gevinst på 0,11 kg per måned i kontrolgruppen, og et gennemsnitligt vægttab på 0,46 kg i højt fedtindhold højt kalorieindhold kost gruppe).

"Der er gode epidemiologiske beviser for at ALS overlevelse bestemmes af ernæringstilstanden. Denne pilotundersøgelse viser at kosten kan bruges i behandligen. Vores frygt for at vægtøgningen kunne medføre diabetes eller hjertesygdomme blev ikke observeret i vores undersøgelsesperiode på fem måneder," siger forsøgets leder Dr. Anne-Marie Wills fra Massachusetts General Hospital i Boston, USA.

"Selvom forsøget var relativt lille er vi optimistiske over disse resultater, fordi de er i overensstemmelse med tidligere studier af ALS hos mus, der viste, at kalorierig diæt forbedrer overlevelsen," siger dr Wills.
'
"Ikke alene kan denne type af ernæringsmæssige indgriben være en ny måde at behandle og bremse udviklingen af ALS, den kan også være nyttigt for andre neurologiske sygdomme."