10 madråd til at styrke dine knogler

Knogleskørhed rammer både mænd og - især - kvinder, men med de rette spisevaner kan du reducere din risiko betragteligt.

 

Knoglernes mineraltæthed falder med alderen blandt andet pga. et dramatisk fald i produktion af hormonet østrogen.

Vore knogler består af to typer celler, der har indflydelse på knogletætheden: osteoblaster-celler, der opbygger knoglerne og osteoklaster-celler, der nedbryder dem. Balancen mellem de to celletyper sikrer normalt en evig fornyelse af knoglerne, men faldet i østrogen medfører at produktionen af de knoglenedbrydende osteoklaster-celler øges og ødelægger balancen.

Knogler er i høj grad bygget af et protein – collagen, som er bundet sammen af kalcium og andre spormineraler. D-vitamin hjælper kroppen med at absorbere kalcium, så det kan styrke knoglerne.

Man kan sige at collagen giver knoglerne elasticitet, mens kalcium giver dem styrke.

Knoglevævet fungerer som lager, der faktisk indeholder 99 procent af kroppens kalcium, som også findes i blodet, hvor det har betydning for muskelceller og en lang række andre celler.

Kalcium lagres inde i en organisk blød del af knogler kaldet matrix, som bliver nedbrudt og mere hullet ved knogleskørhed, hvorved kalcium siver.

Der er således flere måder at forebygge og bremse udviklingen af knogleskørhed. Der er flere medicinske muligheder, hvoraf østrogen-tilskud er det mest almindelige. Men du kan også forebygge knogleskørhed gennem kosten. Her er ti madråd, der kan forebygge knogleskørhed: